Sagen omhandlede en skatteyder, der blandt andet drev VVS-virksomhed, og havde anskaffet en varevogn til brug for denne virksomhed.
Bilen var indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og virksomheden betalte privatbenyttelsesafgiften. Derudover var bilen parkeret ved skatteyders bopæl, der samtidig også var virksomhedsadressen. Skatteyderen havde i øvrigt undladt at føre kørebog. Skatteyder oplyste, at bilen kun var anvendt til erhvervsmæssigt formål.
Skattestyrelsen valgte alligevel at gennemføre en beskatning af værdi af fri bil, og efterfølgende at afvise skatteyders klage over afgørelsen, der herefter blev anket til Landsskatteretten. Ved en nyere afgørelse (j.nr. 16-0643423) tilsidesatte Landsskatteretten derimod den gennemførte beskatning af værdi af fri bil.
Klik og læs hele artiklen her.
Vi ser hos TVC Advokatfirma en tendens til, at Skattestyrelsen agerer for restriktivt i forbindelse med gennemførelse af beskatning af værdien af fri bil. Vi har i TVC Advokatfirmas skatteafdeling stor erfaring med sager indenfor dette område.
Vi tilbyder en gratis, uforpligtende vurdering af din sag, så kontakt os på mail: tvc@tvc.dk eller telefon: +45 70 11 08 00, hvis du ønsker vores hjælp.