23948sdkhjf

Markedsledende skiltevirksomhed ekspanderer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansign A/S - wayfinding & skilteløsninger

Skiltevirksomheden Dansign A/S opkøber Jensen Skilte A/S pr. 1. februar 2021 og gør klar til vækst i Danmark og internationalt

Dansign A/S er markedsledende i Danmark indenfor wayfinding- og skilteløsninger og løser mange opgaver indenfor både den private og den offentlige sektor, hvor mangeårig erfaring med menneskelig adfærd, visuel kommunikation, skræddersyede løsninger og kompetent projektledelse er en del af kerneydelsen.

Jensen Skilte A/S har igennem 30 år opbygget stærke kompetencer indenfor skilte- og folieopgaver samt bildekorationer til erhverv med stor egenproduktion. Jensen Skilte løser endvidere en række specialopgaver som f.eks. bladguld og silketryk, som det efterhånden kun er få virksomheder, der kan løse herhjemme.
Det er derfor to velrenommerede, traditionsrige og kompetente virksomheder, der nu går sammen.

Står nu endnu stærkere siden generationsskifte

I 2017 gennemgik Dansign et generationsskifte, hvor stafetten blev videregivet af stifterne af Dansign til en gruppe af medarbejdere og nye folk udefra, som skulle være med til at videreudvikle Dansign, herunder kigge på mulighederne for at konsolidere sig på markedet.

”Sammenlægningen betyder, at Dansign bliver styrket indenfor bl.a. bildekorationer til erhverv, og at den samlede kapacitet og viden bliver større. Samtidig komplementerer vores kunder rigtigt godt hinanden og med to virksomhedskulturer og værdier, som matcher så godt som tilfældet er mellem Jensen og Dansign, ja, så glæder vi os bare rigtigt meget til fremtiden. Siden generationsskiftet og før Corona voksede vi med ca. 12-15% årligt organisk, og den kurve arbejder vi hårdt på at komme tilbage på. Med Jensen Skilte ombord, så kan vores kunder opnå endnu flere fordele gennem samarbejdet, og det bør bidrage positivt til udviklingen”, udtaler CEO for Dansign, Mikael Vennegaard Mielke.

Kontakt Dansign på telefon 4484 0330 eller mail 

Medlemsnyhed

Send til en kollega

0.078