23948sdkhjf

Plug and Play drænløsninger

| Medlemsnyhed | Indrykket af Spirax Sarco Ltd.

En universal connector er en enhed man placerer i sin rørledning, og som giver en frihed til let og hurtigt at renovere samt udskifte vandudladere. Dette mindsker udgiften til såvel vedligehold som nedlukning af anlæg.

Hvorfor anvende universal connectorer?
En af de mange fordele der er ved netop denne måde at installere connectorer/vandudladere på, er den lette installation. Faktisk kan man ved installation af en connector nøjes med 2 svejsninger/rørgevindstilslutninger kontra en "normal” installation, hvor mon først skal montere afspærringshaner og derefter vandudlader. Det løber nemt op i 6-8 svejsninger/rørgevindstilslutninger. Ved hver ny tilslutning vil der være mulighed for lækage, hvilket er lig med energispild, og det betyder at mon ved installering af en connector reducerer risikoen for energispild betydeligt. Desuden bliver selve installationen meget mindre pladskrævende i forhold til normal installation med afspærringshaner på hver side af vandudladeren.

Connectoren kan desuden både placeres vandret samt lodret, uden det betyder noget for installationen af vandudladeren. Ved vandudladeren er en drejeskive, der kan rotere 360°. Dette bevirker, at vandudladeren er ligeglad med om connectoren er placeret i vandret eller lodret stilling.

Når først connectoren er installeret i rørledningen er man klar til at montere sin vandudlader. Man kan montere alle former for vandudladere på connectorer, det vil sige termiske svømmevandudladere osv., og da de forskellige typer vandudladere kun er monteret med 2 bolte til connectoren, er det simpelt at udskifte til forskellige typer af vandudladere.

Rent vedligeholdelsesmæssigt er vandudladere placeret på connectorer simple at renovere, specielt hvis man har typen med indbyggede afspærringshaner.

Sidst, men ikke mindst, kan man få pipeline connectorer med den velkendte Spiratec funktion, som betyder at man løbende kan kontrollere sine vandudladere for korrekt funktion, og som giver en sikkerhed for at man hele tiden har fokus på sit energispild.

Hvilke connectorer findes?
Grundmodellen inden for pipeline connectorer er simple connectorer, der fåes med svejseender samt rørgevindstilslutninger. Dette gælder både NPT samt BSP rørgevind. Ved valg af denne type connector skal man blot huske, at der skal installeres afspærringshaner, så der kan spærres af ved en eventuel udskiftning af vandudladeren.

Vil man undgå udgiften til separate afspærringshaner, eller er der pladsmangel til installation af disse, kan man vælge en pipeline connector med 2 indbyggede afspærringshaner. Disse fås i mange varianter, blandt andet med én eller 2 afspærringshaner. Disse modeller kan desuden udvides med sikringsventiler, der sikrer mod skoldninger, samt gør det muligt at renovere mens anlægget stadig er i drift.

Alle connectorer/vandudladere er udført i rustfrit stål og kan fås i ½" - ¾" samt 1" tilslutning.

Hvilke typer vandudladere leveres?
Man kan som tidligere nævnt få alle typer vandudladere til montering på connectorer, det gælder både svømmevandudladere, klokkevandudladere, termiske termodynamiske vandudladere samt bimetal. Ens for alle typer vandudladere er, at de er udført i rustfrit stål, samt at der kun skal 2 bolte til at udskifte disse.

Levetidsomkostninger
Prisforskellen på en installation med pipeline connector kontra en traditionel vandudladerinstallation, udgør en engangsinvestering til selve connectoren, og derefter er der kun udgiften til vandudladeren tilbage. Connectoren skal aldrig udskiftes. Prisforholdet mellem en standard vandudlader kontra en vandudlader til montering på en connector er typisk ca. 2: 1.

Man skal være opmærksom på at vandudladere til montering på en universal-connector kun udføres i rustfrit stål. Dette er for at sikre investeringen mod uforudsete hændelser som korrosion.

Målinger har vist, at man ved udskiftning af en standardinstallation med separate afspærringshaner bruger omkring 2 timer på en renovering. Ved en installation med connector bruges der 4 min. Det betyder, at man kan renovere/udskifte 30 vandudladere på samme tid, som man udskifter én traditionel vandudlader.
Dette vil i længden betyde flere sparede kroner på vedligeholdelseskontoen. Men ikke nok med. Man kan få installeret sikringsventiler til pipeline connectorer med indbyggede afspærringshaner. Det betyder, at man kan skifte vandudladeren under drift, det vil sige, at man undgår driftsstop mens man renoverer.

Der kan som bekendt være store penge at spare på at reducere sit energispild ved en eventuel test af vandudladere samt opkobling til automatisk overvågning af vandudladere. Vi udfører vandudladergennemgang og surveys af dit dampsystem. Kontakt vores dampeksperter og hør nærmere.

Læs mere og se vores produktudvalg til dampsystemer.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Spirax Sarco Ltd.

Blokken 62
3460 Birkerød
Danmark
Spirax Sarco Ltd.

Send til en kollega

0.094