23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny regionschef til Kemp & Lauritzen i Midt- og Nordjylland

Karsten Thorsen er ny regionschef hos Kemp & Lauritzen i Teknikhus Midt- og Nordjylland. Her skal han drive den regionale indsats i forhold til virksomhedens mål om at være landets førende teknikvirksomhed og en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Karsten kommer fra Siemens DI, hvor han blandt andet har haft ansvaret for energiløsninger, teknisk support hos særlige storkunder, samt kundetilpassede produktløsninger. Han tiltrådte stillingen hos Kemp & Lauritzen den 1. april, og her er de glade for at få Karsten med på holdet:

- Med Karsten ombord står vi styrket i forhold til, at vi vil være kundernes foretrukne teknikpartner i Midt- og Nordjylland. Det betyder, at vi hele tiden udvikler vores tværfaglige tilbud til kunderne, ligesom vi udruller nye digitale løsninger, og her kommer Karsten i samarbejde med sit team til at gøre en stor forskel, til gavn for vores kunder, siger Thomas Gjørup, der er direktør for Teknikhuse i Kemp & Lauritzen.

Karsten Thorsen ser frem til at komme med på holdet i en virksomhed med en lang historie, og hvor medarbejderne gør sig umage og tager kvalitet personligt.

- Kemp & Lauritzen er kendt for sin tekniske tværfaglighed og evne til at sætte kunden i centrum. Den arbejdstilgang og særlige holdånd glæder jeg mig rigtig meget til at blive en del af, siger Karsten Thorsen. 

Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Gennem årene har virksomheden stået for en række af Danmarks største teknikopgaver – fra servicering af Storebæltsforbindelsen til udvikling af driftskoncepter for flere af Danmarks små og store erhvervsvirksomheder. Kemp & Lauritzen har udført tekniske totalløsninger til både private erhvervsdrivende og offentlige kunder i knap 140 år.

Kemp & Lauritzen A/S
Roskildevej 12
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57471719
P nummer: 1003121702

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031