Ærgerligt, at klimaministeren ikke bruger sin egen beregner eller lytter til forskningen og byggebranchens eksperter, lyder det fra branchen.

Da Energistyrelsen og VinduesIndustrien i 2010 indgik en aftale om energimærkning af vinduer, var det i sammenhæng med en aftalt skærpelse af kravene i Bygningsreglementet på 25 % i hhv. 2010, 2015 og 2020 fra først energiklasse C, så B og til sidst A. For at leve op til kravene i energiklasse A skal vinduet som minimum være energineutralt: Der må ikke slippe mere varme ud, end den varme, vinduet tilfører boligen fra solens stråler i opvarmningssæsonen.

Og ifølge både VinduesIndustrien, dansk forskning og byggebranchens eksperter er det ikke rentabelt at stille højere krav end energiklasse A til vinduer, når det drejer sig om udskiftning i eksisterende bygninger. Nyere dansk forskning viser endda, at de yderligt skærpede krav, der stilles i Bygningspuljen, rent faktisk medfører en øget CO2-udledning og ikke en reduktion, som den er tiltænkt, når hele vinduets livscyklus indregnes, fra vinduets fremstilling til bygningens drift, etc.

Minister på afveje
Derfor var ministeren tidligere i marts på afveje, da han afgav et skriftligt svar til Venstres Torsten Schack Pedersen i forbindelse med Bygningspuljens tilskudsordning, hvor der til lejligheden er opfundet to nye energiklasser. Af ministerens svar fremgår det nemlig, at:

”Energimærkningsordningen for vinduer blev aftalt i 2010, og den er ikke ændret siden. Det står i kontrast til, at Bygningsreglementets minimumskrav er skærpet flere gange i samme periode.”

Det skuffer Johny H. Jensen, som er direktør for brancheforeningen VinduesIndustrien, at ministeren tilsyneladende forestiller sig, at der ingen grænse er for, hvor meget varme nye vinduer kan spare i gamle bygninger.

”Energimærkning A-G giver god mening for de strømforbrugende apparater som vaskemaskiner, køleskabe, m.v som en letforståelig forbrugerhjælp til at vælge de mest energieeffektive produkter. Anderledes forholder det sig med vinduer, som er en bygningskomponent, der skal levere frisk luft og dagslys til en bolig og hvor energieffektiviteten af vinduet skal sættes i sammenhæng med den bygning, hvori vinduerne indbygges fx i passiv- eller aktivhuse, lavenergihuse, eller i den ældre boligmasse, som fx en ældre murermestervilla. Professor ved Aalborg Universitet og medlem af regeringens klimaråd som bygningsekspert, Per Heiselberg, har tidligere slået fast, at der ingen målelig effekt er på energiforbruget, hvis vinduer i den gamle boligmasse udskiftes med vinduer, jf. Bygningspuljens energiklasse 1 eller 2, frem for vinder, som opfylder mindstekravet i Bygningsreglementet svarende til energiklasse A i mærkningsordningen,” siger Johny H. Jensen.

Minimal teoretisk besparelse på få hundrede kroner
Omdrejningspunktet i diskussionen er det såkaldte ”additionalitetsprincip”, som kort fortalt går ud på, at de vinduer, der kan gives tilskud til via Bygningspuljen, skal have endnu bedre energidata end mindstekravet i Bygningsreglementet. Et krav, som ellers blev skærpet med 25 % pr. 1. februar i år.

Hos vinduesproducenternes brancheforening ærgrer man sig over, at ministeren holder fast i additionalitetsprincippet, når den reelle ekstra besparelse for den enkelte bygningsejer i bedste fald er på nogle få hundrede kroner om året. – Målt på Energistyrelsens egen beregner!

” Ifølge beregninger udført på Energistyrelsens energiberegner viser det sig, at der for et typisk 70’er parcelhus beregningsmæssigt er en årlig varmebesparelse på 21,8 % hvis man skifter de gamle vinduer ud med det, der er lovkravet i dag. Vælger man den laveste af de nye tilskudsklasser, er der yderligere 1,1 % at hente, mens man med vinduer i den højeste tilskudsklasse sparer yderligere omkring 1%, svarende til 310 kr. pr. år. Det er den besparelse, ministeren stædigt holder fast i skulle være rentabel,” siger Johny H. Jensen, direktør for VinduesIndustrien .

Og skulle ministeren tvivle på sin egen styrelses beregninger, er der andre, som også har undersøgt rentabiliteten i vinduesudskiftninger holdt op mod de skærpede komponentkrav: Rapporter fra fx byggeforskningsinstituttet BUILD slår nemlig også fast, at der ikke er evidens for at påstå, at en teoretisk energibesparelse på yderligere 1-2 %, i forhold til A-mærkede vinduer, skulle medføre en ekstra besparelse i boligejernes faktiske energiforbrug.

”Efter vores opfattelse er de skærpede krav i bekendtgørelsen ren ’talmagi’, uden at der foreligger en dokumentation på effekten. De skærpede energikrav i bekendtgørelsen, i forhold til vinduer i energiklasse A, har i stedet pålagt industrien milionudgifter til ekstra dokumentation samt ændringer i produkterne, hvor der typisk er blevet foretaget et ændret rudevalg. Alle omkostninger er blevet lagt på produkterne, som så skal dækkes ind via tilskudspuljen. - Alt i alt et dårligt regnestykke for samfundet,” lyder det fra Johny H. Jensen.

Danske vinduer er i forvejen verdens mest energieffektive
Ifølge en rapport udarbejdet for brancheforeningen VinduesIndustrien kan ca 70% af de ca 52 mio. m2 vinduer, som sidder i danske boliger i dag, udskiftes til vinduer i energiklasse A – altså minimumskravet i Bygningsreglementet – med et besparelsespotentiale på svimlende 4.327 GWh om året.

”Det har krævet rigtig meget produktudvikling at nå dertil, hvor vi er i dag: Hvor danske vinduer er blandt verdens mest energieffektive. Men vi må også sige, at vi ikke anser det for hverken rentabelt eller fornuftigt at kræve yderligere skærpelser, idet al forskning peger på den manglende rentabilitet og såkaldte ”Rebound Effekt”. Der er simpelt hen ikke evidens for, at en yderligere skærpelse vil blive omsat til reelle energibesparelser i det faktiske energiforbrug,” siger Johny H. Jensen og slutter:

”Lad mig understrege, at potentialet for energibesparelser ved at skifte vinduer i ældre ejendomme er enormt, og vi hilser alle former for tilskyndelser velkomne. Men ministeren rammer langt forbi skiven, når han vælger at plukke de højest hængende frugter i form af de nye tilskudsklasser – i stedet for at plukke de lavthængende frugter ved at foreskrive Energiklasse A, som er de energineutrale vinduer, branchen har brugt 10 år på at udvikle, og som kan bidrage til så enorme besparelser i sig selv.”