23948sdkhjf

ROCKWOOL koncernen lancerer banebrydende vægsystem.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Rockpanel

Nu lancerer ROCKWOOL koncernen et nyt svar på bygningers klimaudfordringer: RockShell, der er et høj-isolerende alt-i-et-byggesystem til lavenergihuse, hvor isoleringen er en del den bærende konstruktion.

Verden står over for en stor udfordring. Før 2050 skal vi udlede 50-85 % mindre CO2 og i 2015 kommer der igen en ny lavenergiklasse, som stiller skærpede krav til U-værdier. Derfor lancerer ROCKWOOL koncernen nu et nyt banebrydende vægsystem, RockShell. Det giver en helt ny måde at bygge lavenergihuse på, hvor isoleringen ikke blot monteres i væggen; isoleringen er en del af den bærende konstruktion.

”RockShell er et unikt og innovativt modulsystem, der opfylder fremtidens krav om minimalt energitab, indeklimafordele samt miljørigtige og bæredygtige letvægtskonstruktioner. Vægsystemet er blevet en realitet efter en lang udviklingsproces, hvor vi i ROCKWOOL koncernen, har udfordret os selv på, om man kan bygge huse på nye måder for at løse bygningers klimaproblemer. Et af svarene på dette er RockShell ,” udtaler Construction Architect i ROCKWOOL International Simon Bullinger.

Arkitekten er tilfreds
RockShell vægsystemet giver fleksibelt design - og ROCKWOOL koncernen står klar med rådgivning og hjælp i hele byggefasen; fra den indledende designfase, teknisk support til den færdige bygning.
Arkitekt og partner for arkitektfirmaet SpaceFab Søren Staermose, der står bag et kommende designerhus i Aalborg, hvor RockShell bliver benyttet, siger:
”Vægsystemet er modulopbygget, hvilket gør det nemt at arbejde med det grundlæggende bygningsdesign og bygningens visuelle udtryk. Væggene er tyndere end andre isoleringsformer, hvilket giver flere kvadratmeter bolig. Med andre ord er RockShell både innovativt, rationelt, miljørigtigt og økonomisk.”

Effektiv konstruktion uden materialespild
RockShell giver også effektive konstruktionsprocesser. Vægsystemet består af meget få komponenter, der leveres direkte på byggepladsen i samlede projekttilpassede leverancer. Der er derfor intet materialespild. Den nemme og fleksible montering bevirker, at 2 håndværkere kan opføre RockShell ydervæggen på 2 dage. Væggen beklædes efterfølgende med puds og facadeplader som fx Rockpanel, træ, mursten, skalmursten m.fl.. RockShell kan bruges til bærende ydervægge i bygninger på op til 2 ½ etage.

RockShell er lavet af stenuld, som sparer mere energiforbrug og miljøbelastning, end det forårsager i sin livscyklus. Herudover er det nemt at genbruge stenulden i RockShell vægsystemet og lade det indgå i nye produkter.

Faktaark
RockShell er et høj-isolerende alt-i-et byggesystem:
• RockShell er en ny måde at bygge lavenergihuse på, hvor isoleringen er en del af den bærende ydervæg.

• Med RockShell opnås en lav U-værdi, der opfylder fremtidens krav om minimalt energitab.

• Vægsystemet er det ideelle alt-i-et-byggesystem, hvor der opnås flere kvadratmeter, idet væggene er tyndere. Der kan opnås ca. 3 m2 flere brugbare kvadratmeter bolig ved at anvende RockShell sammenlignet med at anvende en porebetonvæg eller en tung væg (mursten, isolering, porebeton) med samme isoleringsevne (U-værdi). Tilmed er totalomkostningerne for en RockShell væg billigere.

• Rockwool koncernen giver gratis projekteringshjælp og mulighed for at lave en 3D visualisering af det færdige hus på RockShells hjemmeside, samt en prisvurdering og en energiberegning.

• Gratis e-læringsmodul på RockShell hjemmeside, der svarer på næsten alt i forbindelse med planlægning, byggeforløb og systemer.

• RockShell er testet i henhold til kravene i ETA (European Technical Approval), og testene er udført og certificeret af uvildige testinstitutioner.

• Vægsystemet passer til gængse byggekomponenter som tage, vinduer, døre og facadebeklædning, og kan bruges til bærende ydervægge i bygninger på op til 2 ½ etage.

• RockShell minimerer byggeomkostninger og monteringstid.

• Intet materialespild ved opførelsen, og det er muligt at genanvende materialerne, hvis huset skal rives ned.

• Et RockShell hus kan indtil videre vises frem i Flensburg i Tyskland og i en tilbygning til et hus i Veddelev ved Roskilde. Og i løbet af efteråret 2011 vil der også blive opført et designerhus i Åbybro og et havnebad i Fåborg. Flere RockShell byggerier er på vej.

• Læs mere på [url][address]www.rockshell.dk[/address][name]www.rockshell.dk[/name][/url



Yderligere information:
Construction Architect i Rockwool International, Simon Bullinger tlf. 46 55 98 63 eller 26 42 69 26.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Rockpanel

Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Danmark
Rockpanel

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078