23948sdkhjf

Tværfaglighed er vejen frem i klimatilpasning

| Medlemsnyhed | Indrykket af OKNygaard A/S

OKNygaard har en kompetencemæssig position blandt Danmarks førende anlægsgartnere og entreprenører indenfor klimaløsninger. Ambitionen er at løfte virksomheden til ekspertniveau.

Områdedirektør Lars Bering Sonne er ansvarlig for OKNygaards klimaopgaver. Han ser en fremtid, hvor kombinationen af vandteknisk, kloakteknisk og gartnerteknisk viden kan forbedre både projekter og løsninger, og samtidig skabe helt ny innovation på området.

”Vi har rigtig gode erfaringer med at skabe merværdi, når vi bringer vores praktiske viden og erfaringer i spil meget tidligt i projekterne. Det gælder for både selve anlægsarbejdet og den efterfølgende drift. Det er netop disse erfaringer, som vi nu vil løfte ind i forsknings- og udviklingsmæssige sammenhænge”, forklarer Lars Bering Sonne.

Derfor har OKNygaard netop ansat Kristoffer Sindby som Udviklingschef for klimaløsninger i OKNygaard Anlæg. Han har mere end 20 års erfaring med regnvand og har gennem de seneste 17 år arbejdet med klimatilpasninger. Kristoffer Sindby er landskendt for sit arbejde som konsulent ved Teknologisk Institut, hvor han bl.a. har stået for uddannelsen af Danmarks regnvandskonsulenter, samt været medforfatter på anvisninger inden for området.


Vil være med, der hvor idéerne afprøves og omsættes til virkelighed

”Tværfaglighed er mit mantra. Vi skal være med til at sikre bygbare, projekter hvor alles faglige styrker skaber holdbare grønne klimatilpasningsløsninger, der genererer merværdi”, siger OKNygaards nye udviklingschef, Kristoffer Sindby. Han mener, at de udførende kan og skal bidrage med viden til institutioner, kommuner, arkitekter og rådgiverbranchen fordi det vil skabe værdi i projekterne både på funktionen og økonomisk. Viden som skal indgå i fælles udviklingsprojekter og være med til at sikre  større tværfaglighed i branchen. Og der skal tænkes internationalt.

”Jeg ser mange synergier ved at arbejde internationalt.  Som  en del af idverde har vi en direkte og naturlig adgang til viden udenfor Danmarks grænser. Det vil naturligvis komme vores kunder til gode, i takt med at vi konvertere europæiske erfaringer til en dansk kontekst”, forklarer Kristoffer Sindby udviklingschef hos OKNygaard Anlæg.

OKNygaard ønsker at deltage i både store og små projekter, som kan være med til at udvikle bedre klimaløsninger og klimakoncepter. Det skal ske gennem partnerskaber med bl.a. Klimatorium, Green Cities, DNNK, universiteter, vidensinstitutioner og naturligvis branchen.


Best in Class

For at sikre sig en plads blandt Danmarks allerbedste indenfor urban greening, LAR og klimahåndtering, igangsætter OKNygaard et internt uddannelsesprogram om regnvand, overfladefordampning og urban klimatilpasning.

”På nuværende tidspunkt er alt muligt. F.eks. overvejer vi om vi kan arrangerer studieture til idverde i Frankrig, Holland, Tyskland og England. Alle steder arbejdes der med klimahåndtering på mange forskellige niveauer. Det siger næsten sig selv, at Frankrig er længere fremme med håndtering af ekstrem varme, mens man i Holland er optaget af vandafledning. Til gengæld ved vi i Danmark rigtig meget om urban greening og LAR”, fortæller Lars Bering Sonne, som ser et stort potentiale i at udveksle erfaringer på tværs af landegrænser og fagspecialer.

”Vi føler et ansvar for klimaet, og vil gerne vise det i et bæredygtighedsperspektiv. Derfor vil vi  synliggøre de forskellige projekters klimamæssige impact. Vores ønske er at påvirke markedet til at stræbe efter de bedste klimaløsninger”, slutter områdedirektør Lars Bering Sonne.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
OKNygaard A/S

Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Danmark
OKNygaard A/S

Send til en kollega

0.125