Der var Brexit. Der var Corona. Der var en ekstraordinær nedlukning af Nordjylland – et område, hvor en stor del af de danske vinduesfabrikker ligger. Heller ikke vinduesbranchen gik fri af bekymringer i 2020, inden året alligevel, takket være boligejernes lyst til at energiforbedre deres boliger, sluttede med en beskeden samlet fremgang på det danske marked.

Nu er 2021 godt i gang, og salget i Danmark har for alvor taget fart: Produktionsstatistikken for VinduesIndustriens medlemsvirksomheder i første kvartal af 2021 viser en fremgang i salget til det danske marked på 10,7 procent.

Corona har skubbet til udskiftninger
Direktør for brancheforeningen VinduesIndustrien, Johny H. Jensen, peger på Corona som en trist, men vigtig baggrund for branchens fremgang på det danske marked.

”Vi ved, at der gennem de seneste år har været en stigende interesse for vinduesudskiftninger i eksisterende ejendomme. Men mange har gået og ventet på det helt rigtige tidspunkt og måske et lille puf. Der er ingen tvivl om, at Coronanedlukningen, hvor mange boligejere blev sendt hjem fra arbejde og fik øje på energimæssige forbedringspotentialer ved boligen, har været med til at sætte skub i udviklingen. Tendensen er blevet forstærket af sparede feriebudgetter, udbetaling af indefrosne feriepenge og opmærksomheden omkring energirenovering, som er fulgt med Bygningspuljens tilskudsordning,” lyder det fra branchedirektøren.

Men den øgede efterspørgsel på nye vinduer øger selvsagt også efterspørgslen på materialer til produktionen. Og her er den danske vinduesbranche i konkurrence med andre landes vinduesbrancher – og andre brancher i det hele taget.

Risikerer mangel på materialer
Som følge af nedlukning i andre lande og en samtidig øget efterspørgsel på råvarer ser man nu en begyndende mangel på materialer til fremstilling af blandt andet vinduer. Så selvom salgstallene giver anledning til glæde i vinduesbranchen, frygter branchedirektøren at det kan påvirke priserne på materialer – og dermed på vinduer.

”Lad mig starte med at slå fast, at vi er taknemmelige over hvordan vi som branche er kommet igennem 2020, og at 2021 også fortsat ser ud til at blive et godt år for salget af kvalitetsvinduer til det danske marked. Vi har gennem flere år efterlyst politiske incitamenter til at sætte gang i vinduesudskiftninger på renoveringsmarkedet, fordi der er enorme energibesparelser at hente ved at skifte vinduer ud i eksisterende bygninger. Men coronakrisen har desværre medført begyndende mangel på råvarer hos nogle af branchens underleverandører, og det mærker vi nu i form af længere leveringstid på de materialer, som indgår i fremstilling af vinduer: Især glas, aluminium og kernetræ,” siger Johny H. Jensen.

Bygningspuljens succes er en del af problemet
En anden af de faktorer, som har skubbet til interessen for at skifte vinduer, er Bygningspuljens tilskudsordning for vinduesudskiftninger. Udsigten til store enkelttilskud har givet mange boligejere lyst til at gøre alvor af planerne om at skifte de gamle vinduer ud med nye. Og det er i sig selv positivt. Men på grund af puljens forholdsvis beskedne ramme, har kun få kunnet få glæde af tilskuddet.

”Det kan meget vel være, at den vækst, vi ser lige nu, er udtryk for den stop-and-go effekt, vi tidligere har advaret Energistyrelsen imod, og det siger sig selv, at det vil være skadeligt for branchen. Men det kan også være, at vi ser på et marked, som i forvejen er varmt, og som Bygningspuljen nu smider benzin på, så det risikerer at blive overophedet. Under alle omstændigheder skaber det en helt utrolig uro på markedet i tiden omkring de dage, hvor puljen åbner for nye ansøgninger, og lige så pludseligt lukker igen, når puljen er opbrugt efter nogle timer,” ærgrer Johny H. Jensen sig.

”Den uro og usikkerhed kunne vi godt have undværet,” tilføjer han.

A-klassen er tilstrækkelig
Uden nogen evidens for at det skaber mærkbare energibesparelser, er kriterierne for at opnå tilskud efter Bygningspuljens tilskudsordning endnu strammere end kravene i Bygningsreglementet - som ellers er verdens skrappeste.

”Oveni uroen må vi konstatere, at der er skabt en uhensigtsmæssig dobbeltregulering på markedet for vinduer, som betyder, at forbrugerne nu er usikre på, hvad der er det mest energibesparende vindue til deres bolig,” fortæller Johny H. Jensen.

Men forskellen er i virkeligheden marginal. Siden 1. februar i år skal vinduer til både nybyg og udskiftning nemlig som minimum være energineutrale: Der må ikke slippe mere varme ud, end den varme, vinduet tilfører boligen fra solens stråler i opvarmningssæsonen. Det svarer til energiklasse A. Og besparelsen ved at skifte fra gamle 2-lags vinduer til nye vinduer i klasse A er stor – mens merbesparelsen ved at vælge de klasser, der er indført i Bygningspuljen er mere eller mindre teoretisk. Især hvis vinduerne skal sidde i et ældre hus.

Johny H. Jensen har derfor et råd til de boligejere, som har fået afslag på ansøgning om tilskud via Bygningspuljen:

”Jeg vil råde boligejerne til alligevel at gå videre med planen om at skifte vinduerne ud. Men I stedet for at begrænse sig til at vælge mellem de vinduer, som er på Bygningspuljens positivliste, kan de nu vælge blandt alle de produkter, som lever op til Bygningsreglementet – altså vinduer i Energiklasse A. Her er udvalget og den arkitektoniske variation stor, og besparelsen på bygningens energiforbrug er mere eller mindre den samme,” siger han og slutter:

”Og så vil det være en fordel, at man indstiller sig på, at leveringstiden godt kan være nogle uger længere på grund af den store interesse for at skifte vinduer. Til gengæld kan man glæde sig over, at man har bidraget til den grønne omstilling, og man kan se frem til mere komfort inden døre og en besparelse på varmeregningen i mange år fremover.”