23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nu skal der sælges effektive grønne nedrivningsydelser!

Kingo er på en rejse mod nye mål og ambitioner for fremtiden. I spidsen for de nye tiltag står Kingos nye Head of Sales and Marketing, Michael Simonsen.

Michael Simonsen er uddannet inden for butiksarbejde og har efterfølgende arbejdet sig benhårdt op ad salgsrangstien. Han startede som butikschef i en dagligvarebutik og endte 30 år efter som salgs- og marketingdirektør i en emballagevirksomhed. Nu får Kingo glæde af hans mangeårige salgserfaringer og resultater.

Salgsprincipperne er de samme

Bygge- og anlægsbranchen er ny og uvant for Michael Simonsen, men salgsprincipperne er de samme.

”Den her branche er anderledes. Der er ingen sammenligning, bortset fra at jeg skal sælge en ydelse. Menneskers adfærd er den samme i alle brancher,” fortæller Michael Simonsen.

Michael Simonsen stiler efter at være på forkant med kunderne, og det vil han gøre ved at konceptuere Kingos tilgang til markedet.

”Vi skal besøge vores kunder meget mere og interagere med dem – også uden, at der nødvendigvis er et projekt at tale om. Vi skal gøre vores kunder gode og give dem et nemt liv ved at løse opgaverne effektivt og problemfrit. På den måde kommer vi til at ligge top of mind,” siger Michael Simonsen.

Det skal være sjovt at gå på arbejde

Michael Simonsen forventer, at hans medarbejdere gør en stor indsats, men samtidig er det vigtigt for ham, at det er sjovt at gå på arbejde.

”Vi skal gøre en stor indsats, men vi skal have det sjovt imens. Det er vigtigt at huske humoren. Jeg har fået nogle skønne kollegaer i Kingo. Jeg er blevet taget godt imod, og alle er meget åbne og hjælpsomme,” slutter Michael Simonsen.

Familien er vigtig

Selvom Michael bruger mange timer på arbejdet – og altid har gjort det, vægter han sit familieliv højt. Sammen med hustruen har han tre børn, som han bruger meget af sin fritid og ferier sammen med.

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733
P nummer: 1001783308

Kontaktperson

VRO
Vibeke Reimer Olsen
Analytisk koordinator
+45 25169161 vro@kingo.biz

Send til en kollega

0.047