23948sdkhjf

Nyt samarbejde skal strømline det bæredygtige byggeri

| Medlemsnyhed | Indrykket af Phønix Tag Materialer A/S

Et nyt innovationsprojekt skal ved hjælp af digitalisering gøre det lettere for byggebranchen at arbejde med bæredygtigt byggeri.

Phønix Tag Materialer deltager i et nyt innovationsprojekt, der skal gøre det lettere for byggeriets parter at håndtere bæredygtige data. Målet er at lette processen med at certificere et byggeri hos byggeriets parter ved at give branchen adgang til bæredygtige data via fælles digitale løsninger.

Branchen mangler nemlig i høj grad informationer, data, viden og gode værktøjer, siger Dorthe L. Hartung, der er projektchef og DGNB-konsulent hos Phønix Tag Materialer:

”Den projekterende har i dag en voldsom og tidskrævende manuel arbejdsproces, idet store mængde af data skal indhentes og tastes ind manuelt. Derfor vil det være fornuftigt at lade branchens forskellige IT-værktøjer og dokumentationssystemer dele data, så den projekterende har nem adgang til miljødata via fælles digitale løsninger,” siger hun.


Også gevinster for producenten

Som producent af byggematerialer giver projektet også en gevinst for Phønix Tag Materialer selv:

”Vi vil også gerne selv undgå at skulle indtaste de samme mængder af data i et hav af vidt forskellige systemer, hver på sin måde. Det er spild af ressourcer og en efterfølgende stor og unødvendig manuel opgave med at vedligeholde,” siger Dorthe L. Hartung.


Vil gøre miljødokumentationen mere kendt

Nogle af de største udfordringer for producenten er at gøre data tilgængelige for en bredere kreds i byggeriet, idet miljødata skal findes hos EPD Danmark henholdsvis på virksomhedens egen hjemmeside.

”Som producent af byggematerialer har vi en stor mængde miljødokumentation i forbindelse med egen EPD, DGNB-dokumentationspakke, TGA på levetid og meget andet. Vi vil gerne stille disse data bedre til rådighed for alle. Og det skal ske i en form, så det bliver en mere smidig proces for den projekterende,” siger hun.

Deltagere i projektet:

Deltagerne repræsenterer tilsammen byggebranchens bredde:

  • Ajour System A/S (initiativtager)
  • AAU Build (SBi)
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • MOE A/S
  • ERIK Arkitekter A/S
  • SafeCon ApS
  • Dansk Boligbyg A/S
  • Birch Ejendomme A/S
  • EcoCocon ApS
  • K-Jacobsen A/S
  • Phønix Tag Materialer A/S
  • Strøjer Tegl A/S
     

Flere informationer hos:

Projektchef Vest og DGNB-konsulent Dorthe L. Hartung hos Phønix Tag Materialer, telefon 40 64 52 41 

Projektchef øst og DGNB-konsulent Per Bach hos Phønix Tag Materialer, telefon 40 64 54 95


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Phønix Tag Materialer A/S

Vester Allé 1
6600 Vejen
Danmark
Phønix Tag Materialer A/S

Send til en kollega

0.078