23948sdkhjf

HydraSpecma samler plukkeområdet med en mezzanin

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Schourup A/S

På lageret hos hydraulikspecialisten i Skjern står en løsning, der optimerer pakkeområdet og som er skræddersyet til arealet mellem væggen og pallereolerne.

Hydraulikspecialisten er så småt gået i gang med at automatisere lageret, og det omfatter især varenumrene med høj omsætningshastighed. Varenumrene med lavere omsætningshastighed kræver andre løsninger og Warehouse manager Dennis Grønne Pallesen har valgt en kombination af pallereoler, mezzaniner og lagerreoler.

”Samarbejdet med Hans Schourup og især René Herløv fungerer rigtig godt. Vi får professionel og kompetent sparring på vores udfordringer og idéer, så vi får etableret den rigtige løsning.”
Warehouse manager Dennis Grønne Pallesen

>> Opdag mulighederne med mezzaniner her >>

Han arbejder hele tiden med at optimere pladsen, og i forbindelse med omorganisering af to pakkeområder på lageret i Skjern, faldt valget på en mezzanin som omdrejningspunkt for pakkeområdet, hvor eksportordrerne gøres klar til forsendelse. Ovenpå mezzaninen opbevares emballage som flamingo og andre pakkematerialer på lagerreoler og nedenunder er selve pakkeområdet indrettet med plads til 4 personer, pakkeborde, palleomvikler og reoler til at samle forsendelserne.

Mezzaninen er opbygget i et smalt område bag en række pallereoler, og den er tegnet og konstrueret, så hver centimeter mellem pallereolen og væggen udnyttes. Der er kun én åben side på mezzanin og den vender ud mod en af hovedtrafikårene. Derfor fik Dennis Grønne Pallesen og hans folk en idé om at lave en pallesluse ud gennem pallereolen. På det oplæg tegnede vores tekniske afdeling en løsning, hvor mezzaningulvet er forlænget ud i pallereolen, som giver nem adgang fra mezzaninen til at sætte paller af i pallereolen, hvor trucken henter dem.

Har du brug for bedre plads på lageret? Ring til os i dag på 8614 6244 eller skriv til os på info@hans-schourup.dk

Om HydraSpecma
HydraSpecma er Nordens største grossist og producent af hydrauliske løsninger, hydraulikslanger og komponenter. Virksomheden har mere end 100 års erfaring at bygge specifikke løsninger til kunder i mange forskellige brancher. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Schourup A/S

Sletvej 2 F
8310 Tranbjerg
Danmark
Hans Schourup A/S

Billeder & videoer

Mezzanin udnytter lofthøjden og giver plads til pakkeområde under og opbevaring ovenpåPakkeområdet er placeret under den nye mezzaninTo palleporte giver let adgang til at få varer op og ned af mezzaninenTrappen er placeret i hjørnet af pakkeområdet, og giver sikker adgang til materialerne ovenpå.

Send til en kollega

0.094