23948sdkhjf

MC Tag er vokset med 20 medarbejdere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

En professionel bestyrelse er investeringen værd, mener direktør Mikkel Christensen. Han har fået en bestyrelse på opfordring af Erhvervshus Midtjylland.

MC Tag har renoveret og lagt flere tusind nye tage, siden Mikkel Christensen startede virksomheden i Kolind på Djursland i 1998. I dag beskæftiger han 50 medarbejdere. Virksomheden er især vokset, siden MC Tag på anbefaling af Erhvervshus Midtjylland fik en professionel bestyrelse for tre år siden.

”Jeg fortalte Troels fra Erhvervshuset om de udfordringer, jeg tumlede med, og hans klare anbefaling var, at vi fik en professionel bestyrelse. Jeg havde selv gået og puslet med tanken men synes ikke, virksomheden var stor nok eller dygtig nok”, siger Mikkel Christensen.

Troels Peter Gade forsikrede ham om, at det var den, og han blev en værdsat sparringspartner i processen.

”Jeg skrev en virksomhedsprofil og spurgte på LinkedIn, om nogle var interesseret. Det var 45. Sammen med Troels valgte jeg en håndfuld ud til samtale og endte med at vælge en kvinde og en mand, så vi fik en bestyrelse med de to udefra, min kone og mig selv”, fortæller Mikkel Christensen.

Strategi fulgt til punkt og prikke
Bestyrelsen vedtog en strategi, efter at alle medarbejdere var inddraget. Den er siden fulgt til punkt og prikke og har givet effekt i form af vækst og 20 nye medarbejdere. Og for nylig blev en ny strategi for de kommende tre år vedtaget.

”Jeg får input og ideer hver dag, og bestyrelsen sørger for, at mine beslutninger følger strategien. De to bestyrelsesmedlemmer er ambitiøse og har udfordret os, og det har løftet forretningen til, hvor vi er i dag”, fremhæver Mikkel Christensen.

MC Tag blev ramt af finanskrisen, og det har gjort Mikkel Christensen mere forsigtig.

”Derfor så jeg ikke selv virksomheden som 50 mand stor i 2021. Nok nærmere som 20-30 mand. Og hvis Troels ikke havde skubbet på, havde jeg nok stadig overvejet, om jeg nu skulle få en bestyrelse”, erkender han.

En  professionel bestyrelse er investeringen værd
At få en professionel bestyrelse er ikke gratis, men det er hele investeringen værd, mener Mikkel Christensen.

”Allerede efter det første år gav det rigtig meget. Den sparring, du får fra bestyrelsen, kan du ikke få fra dine medarbejdere. Uanset hvor dygtige de er, for folk udefra ser andre farer og muligheder, end vi i virksomheden ser”, understreger han.

Mikkel Christen deler gerne de gode bestyrelses-erfaringer i hans store netværk. Han har været med i fire netværksgrupper nogle år men har lige skåret det ned til to, for det kræver mere tid at lede en større virksomhed.

”I stedet har to medarbejdere fået min plads, så virksomheden stadig har glæde af netværket, som har givet gode venner til sparring, mange samarbejdspartnere og arbejde. Det er interessant at få input fra folk i andre brancher, lære af dem og drage paralleller til ens egen”, påpeger han.

Vi kan også hjælpe dig
Mangler du en klar strategi og handlingsplan for, hvordan du udvikler og vækster din virksomhed? Det kan vi i Erhvervshus Midtjylland hjælpe dig med.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Send til en kollega

0.078