23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nogle gange har vi 4, andre gange 40 lejede håndværkere

Firmaet Elstyrken har igennem en lang årrække trukket på mandskab fra Viktech, fordi det giver god mening – også økonomisk.

Igennem 20 år har Elstyrken hyret elektrikere fra Viktech, men i særlig høj grad i de sidste 5-6 år.

"Til vores projekter bruger vi altid Viktech til at rekruttere pladsmedarbejdere. Vores konsulent, Jørn Nielsen, kender os og vores krav til medarbejderne, og han forstår, hvad vi har brug for. Den videnog forståelse gør, at han er god til at matche os med de helt rigtige fagfolk fra Viktech" , siger Jakob With-Hansbøl, der er elinstallatør og indehaver af virksomheden Elstyrken.

Sidste år var de helt oppe på at have 40 mand fra Viktech gående. Lige nu har de to-tre mand. Så antallet ændrer sig i takt med, at behovene og arbejdsopgaverne ændrer sig.

A la Holland
I en dynamisk, omskiftelig verden vil der ofte være brug for forskellige kompetencer i varierende omfang og intensitet.

Hos Elstyrken er man meget på linje med, hvad man allerede gør meget i bl.a. Holland. Her er det mere og mere almindeligt, at man trækker ekstra mandskab og specielle kompetencer ind for en kortere eller længere periode,  år opgaverne kræver det.

På den måde er samarbejdet med Viktech faktisk en del af Elstyrkens bemandingsstrategi.

En del af teamet
Flere af V iktechs medarbejdere har de så tæt relation til, at Elstyrken kontakter medarbejderne direkte, når de har brug for ekstra mandskab, eller Viktech-folkene ringer selv til Elstyrken for at forhøre sig om nye projekter.

Derefter går turen omkring Viktech, der sørger for at booke folkene ind og udstyre dem med alt, hvad de behøver for at kunne løse opgaven.

"Jeg ser medarbejderne fra Viktech som elektriker-konsulenter. Når de er hos os, er de en del af teamet, og jeg sidestiller dem 100% med mine ’egne’ medarbejdere. De bliver inviteret med – både fagligt og socialt – og får samme vilkår og oplevelser som vores egne folk. Nogle Viktech-elektrikere har gået hos os i flere år. De føler sig uden tvivl meget som en fast del af Elstyrken", siger Jakob With-Hansbøl.

Omstillingsparat og omkostningsbevidst
De to største fordele ved at samarbejde med Viktech er, at Elstyrken føler sig mere fleksibel og omstillingsparat. Samtidig er det økonomisk også en sikker vej.

”Vi kan halvere vores mandskab i løbet af ingen tid. Så når et projekt er i mål, og opgaven er løst, kan vi  øjeblikkeligt sende Viktechs folk hjem. Det betyder, at vi ikke har noget efterslæb. Ingen løn. Ingen  pensionsindbetalinger. Ingen feriepenge. Det er en stor lettelse”, tilføjer Jakob.

Samtidig er der ingen udgifter til arbejdstøj, værktøj og alt det, der skal til for at kunne løse opgaven. Det står Viktech for.

Det stærke samarbejde med Viktech skyldes konsulent, Jørn Nielsen – hans person og hans evne til at matche med de rigtige medarbejdere. Hos Elstyrken er man super loyal over for Viktech og siger nej til andre, der bejler. Når tingene bare kører, og konsulenten Jørn er så god til at lytte og forstå Elstyrkens behov og ønsker, så fortsætter det gode samarbejde.

Vi er deres buffer
Samarbejdet mellem Elstyrken og Viktech går mange år tilbage. Deres faste Viktech-konsulent er Jørn Nielsen, som har tunet sig godt ind på, hvilke håndværkere der passer godt ind i teamet. Samtidig er det Jørn, der sørger for at imødekomme Elstyrkens ønske om at holde antallet af fastansatte medarbejdere på maksimalt 20.

”Hvis Elstyrken har travlt, hyrer de Viktech-folk ind, så mandskabet matcher arbejdsopgaverne. De er aldrig mere end 20 egne medarbejdere.

Nogle gange hjælper vi også den anden vej rundt og tager nogle af deres egne folk ind i vores team. Det kan fx være, når en lærling er udlært, og Elstyrken gerne vil beholde den nyudklækkede svend. For at holde de magiske 20 medarbejdere knytter vi svenden til Viktech og lejer så svenden ud til Elstyrken”, siger Jørn Nielsen.

Der er også nogle eksempler på, at Elstyrken er endt med at fastansætte medarbejdere fra Viktech, fordi de var et super fint match, og fordi man på det tidspunkt lå under de 20 medarbejdere.

Og hvorfor lige tallet 20?
Hvis de bliver mere end 20 fastansatte medarbejdere (lærlinge ikke medregnet), vil det kræve et større administrativt set-up at kunne honorere de flere medarbejdere. Det kan fx være ekstra medarbejdere til løn, bogholderi og HR.

Ved at holde sig på maksimalt 20 personer kan de holde administrative funktioner på et minimum.

Viktech
Runetoften 18
8210 Aarhus V
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34046603
P nummer: 1017244546

Kontaktperson

DAS
Ditte Arvad Sørensen
Content Marketing & Event Coordinator
+45 21970689 dso@viktech.dk

Send til en kollega

0.062