23948sdkhjf

DGNB - miljøfarlige stoffer & bygningsmiljø

| Medlemsnyhed | Indrykket af DMR A/S

DGNB certificeringens pkt. 1.2 skal sikre en korrekt og optimal håndtering af miljøfarlige stoffer, men også godtgøre en bygherres indsats for at genanvende byggematerialer i kommende projekter.

I bæredygtigt byggeri og DGNB-certificeringen er genbrug og genanvendelse af byggematerialer helt centralt. Det er afgørende, at materialernes kvalitet ift. teknik, arbejdsmiljø, sundhed og miljø er afgørende betydning.

For renoveringsprojekter gælder særlige minimumskrav vedr. screening af eksisterende konstruktioner for at kunne opnå point i kriteriet. Håndtering og brug af miljøfarlige materialer er i stigende grad underlagt lovgivningsmæssige krav gældende for både nedrivning, renovering og nybyggeri.

Læs mere her:  https://www.dmr.dk/miljoescreening-bygningsundersoegelse/

Genanvendelse af materialer kan skabe merværdi foralle, inkl. pointtildeling ved DGNB. Læs mere her: https://www.dmr.dk/miljoescreening-bygningsundersoegelse/cirkulaer-nedbrydning-genbrug-bygningsmateriale/

Miljøscreening af bygninger
DMR´s afdeling for Bygningsmiljø beskæftiger mere end 10 specialister inden for bygningsmiljø.

DMR har opbygget en stor erfaring med kortlægning af farlige stoffer i byggematerialer, og typisk udføres der én miljøscreening for samtlige farlige stoffer, som f.eks. PCB, bly og asbest forud for en bygningsrenovering/-nedrivning. En sådan miljø-screening er med til at opfylde bygherreansvaret om identifikation af farlige stoffer og man kan dermed undgå ubehagelige overraskelser under byggeriet i form af byggestop og ekstra omkostninger.

DMR tilbyder rådgivning i forbindelse med kortlægning af indhold af de relevante stoffer, f.eks. med prioritering af indsatsen ved boligforeningers renovering af boligblokke og renovering af skole- og institutionsbyggeri. Desuden tilbyder DMR at udarbejde dokumentation og risiko­vurdering, hvis der er mistanke om, at en bolig er sundhedsfarlig pga. indhold af stofferne.

Endvidere tilbyder DMR rådgivning med henblik på at minimere mængden af forurenede materialer, som skal bortskaffes, og vi arbejder for at sikre en korrekt arbejdsmiljømæssig håndtering og en korrekt affaldshåndtering, hvor risikoen for uforudsete og fordyrende forhold for bygherre minimeres.

Det kan være relevant at udføre:

  • Registrering og identifikation af de relevante stoffer.
  • Kemiske analyser for de relevante stoffer i bygge­materialer og affalds­fraktioner.
  • Indeklimaundersøgelser for relevante stoffer.
  • Strategier for afhjælpende arbejde.
  • Tilsyn og slutkontrol af saneringsarbejder.
  • Renovering, miljøscreening (0-20 point)

 

Der kan opnås 10-20 point ved renovering (dog maksimalt 20 point), hvis der er udført en screening af potentielt skadelige stoffer iht. risikolisten i bilag 1. Screeningen er udført med baggrund i bygningens historik samt en visuel bestigelse. De fundne stoffer påvirker ikke anvendelsen af bygningen (jf. AT-bekendtgørelsen BEK 507 / C.0.1).

Tilsvarende opnås point ved konkrete handlingsplaner. I tråd med DGNB-certificeringens krav og anbefalinger tilbyder vi ”totalløsning”, hvor miljøscreeningen kombineres med en kortlægning af materialer ift. genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse.

Materialekontrol på byggepladsen
En godkendelsesliste skal løbende opdateres af den ansvarlige og stilles til rådighed for byggeledelsen/auditor for materialekontrol på byggepladsen. Den ansvarlige for overvågning og godkendelse af materialer skal regelmæssigt og relevant overvåge, at der benyttes de aftalte produkter på byggepladsen og fremlægge kvalitetssikringsrapporter. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
DMR A/S

Hårup Østervej 3
8600 Silkeborg
Danmark
DMR A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078