23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny lovgivning - ergot alkaloider

Nye grænseværdier for meldrøjesklerotier og meldrøjealkaloider

Pr. 24. august 2021 er KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/1399 om ændring af Forordning (EF) nr. 1881/2006, omhandlende grænseværdier for meldrøjesklerotier og meldrøjealkaloider i visse fødevarer, trådt i kraft.

Klik her for at få et overblik over de nye grænseværdier

Grænseværdier - foderblandinger med korn 

Desuden forventer EU-Kommissionen at indføre risikobaserede, vejledende grænseværdier for meldrøjealkaloider i foderblandinger korn. Niveau: 0,1 – 2,0 ppm.
Kilde: Fødevarestyrelsen

Hvad er ergot alkaloider?
Ergot alkaloider dannes af svampen Meldrøje (Claviceps purpurea), som primært angriber korn- og græsarter. Den danner et sort/mørkerødt sklerotie, som ligner et ekstra korn (deraf navnet meldrøje – da man før i tiden mente, at det drøjede melet).

Ved passende forhold ”vågner” svampen af sin dvaletilstand og danner frugtlegemer. Det er på dette stadie, at ergot alkaloiderne dannes.

Indtagelse af disse stoffer kan resultere i kramper, koldbrand, hallucinationer og abort hos både mennesker og dyr.

En lille historie om Grauballemanden
Grauballemandens mavesæk indeholdt store mængder sporer af meldrøjer, og det er derfor sandsynligt, at han haft så store mængder ergot alkaloider i kroppen, at han må have befundet sig i koma, da han blev dræbt

Det er uvist, om han fik serveret meldrøje-inficeret mad med den hensigt at skåne ham for at være ved bevidsthed under henrettelsen, eller om det landsbysamfund han levede i, var forgiftet af meldrøjer, og dermed kan være gået løs på ham som en følge af hallucinationer.

Mykotoksiner og ergot alkaloider
Ergot alkaloider er en del af gruppen af mykotoksiner. Mykotoksiner er naturligt forekommende forurenende stoffer. Udvikling forud for høsten påvirkes af vejrforholdene, udvikling efter høst afhænger af opbevaringsforhold. Dette sætter visse udfordringer på risikostyringen af mykotoksiner: Hvor, hvornår, hvor ofte og hvor mange prøver skal analyseres?

Mykotoksiner spredes uhomogent gennem et produkt og er måske til stede på meget lave niveauer.
Prøveudtagningen er derfor – endnu mere end for mange andre analyser –  alfa og omega for et brugbart analyseresultat.

Læs mere om mykotoksiner her.

Analysemetoder
Ergot alkaloider kan bestemmes kvantitativt ved ELISA-analyse.

Vi tilbyder testkit til analyse for gruppen af ergot alkaloider:
Ergotamin, Ergosin, Ergosinin, Ergocristin, Ergocristinin, Ergocryptin, Ergocryptinin, Ergocornin, Ergocorninin, Ergotaminin, Ergometrin og Ergometrinin.

Detektionsgrænse:

  • Kornbaseret foder: 50 ppb
  • Formalede hvedeprodukter: 50 ppb
  • Formalede rugprodukter: 125 ppb

 

Spørgsmål? 

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere? Så kontakt vores produktspecialist, Cristiana Chirvas, på tlf.: 25948086 eller e-mail: cristiana@fooddiagnostics.dk.

Food Diagnostics A/S
Søndre Kajgade 7-9
8500 Grenaa
Norddjurs Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26846358
P nummer: 1009409234

Send til en kollega

0.047