23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Door System efterlyser klarhed om regler for brandsikkerhed

Indvendige hængslede branddøre og indvendige brandskydeporte udelukkende til persongennemgang er endnu ikke omfattet af den nye europæiske standard EN 16034 og må derfor ikke forsynes med CE-mærkningen.

Den nye europæiske standard EN 16034 betyder, at alle brandskydeporte og udvendige hængslede branddøre er omfattet af CE-mærkning og klassifikationerne EI230 og EI260. Indvendige hængslede døre og skydeporte, som kun er beregnet til persongennemgang, er ikke omfattet af de nye regler. Her skal man stadig benytte den danske DS-godkendelse, BD30 og BS60 til mærkning af dør- og portløsningerne.

Sikkerhed vægtes højt

Umiddelbart virker det meget nemt at holde styr på, men så enkelt er det ikke.

”Mange kunder ønsker meget høj sikkerhed i deres samlede portløsning, og vi oplever ofte, at de efterspørger de CE-mærkede døre og porte til løsninger indendøre. De er testet i forhold til de skrappere regler og giver altså grundlæggende en bedre brandsikring end døre og porte mærket efter DS-godkendelsen”, forklarer Brita Rosenbech, kvalitetschef hos Door System A/S, og fortsætter:

”Monterer vi europæisk godkendte branddøre og brandporte (iht. EN 16034) indvendigt i byggeri, må vi ikke forsyne dem med CE-mærkningen, da den ikke gælder i den specifikke løsning. Det bliver et problem, fordi brandrådgiverne, som skal godkende eller inspicere løsningerne, nemt skal kunne se, at byggeriet er forsynet med godkendte døre og porte.”

Tæt dialog med kunderne

Hos Door System er man altid klar til at rådgive om, hvilke branddøre og brandporte der skaber de bedste løsninger for kunderne.

”Vi afventer, at EN-standarden også kommer til at dække de indvendige hængslede brandddøre og brandskydeportene kun til persongennemgang. Indtil da bruger vi en del ressourcer på dialogen med kunderne, og mange kunder går benhårdt efter branddøre og brandporte med den højeste sikkerhed. De vælger derfor dørløsninger, der er CE-mærkede til udvendig brug / persongennemgang og bruger de nødvendige ressourcer på at dokumentere og få accept for den indvendige brug af produkterne. Her vil brandrådgiverne også have stor hjælp af klassifikationsrapporten, som nøje beskriver, hvad branddøren eller brandporten er godkendt til”, fortæller Brita Rosenbech.

Se mere her: https://www.doorsystem.dk/produkter/brand/

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Brita Rosenbech, kvalitetschef, Door System A/S, telefon 42 14 52 04, br@doorsystem.dk

Door System A/S
Agerskovvej 16
8362 Hørning
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21226734
P nummer: 1004778719

Kontaktperson

KA
Kim Aschenberg
Marketing
+45 40829778 ka@doorsystem.dk

Send til en kollega

0.063