23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyuddannet arkitekt efterlyser BIM på Arkitektskolerne

Julie Johansen er nyuddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hun undrer sig over, at man ikke bliver undervist mere i BIM på Arkitektskolerne.

I sommers tog Julie Johansen afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole med et projekt der genopdager kroen som en ny bygningstype. Afgangsprojektet er lokaliseret i Bjerringbro og genfortolker en ældre typologi med en lang tradition, der i dag er delvist forsvundet.

Ud fra et arkitektonisk synspunkt var processen omkring afgangsprojektet meget traditionel, hvor Julie Johansen kombinerede analoge og digitale værktøjer for at få det optimale resultat. Efter at have gennemført et kursus i Archicad har Julie Johansen fået øjnene op for et mere positivt og anderledes workflow.

 Lettere at afprøve løsninger i Archicad
”Havde jeg har haft den viden, jeg har i dag, ville jeg erstatte Rhino med Archicad. På den måde ville jeg genere langt flere generation af tegninger,” uddyber hun. ”Jeg arbejder meget med iterationer – f.eks. af tagfladen, planløsningen og opstalterne i mit afgangsprojekt – som blev tegnet igen og igen, hvilket passer rigtig godt med den arbejdsproces, der er i Archicad. Så ville jeg derudover også have sparet rigtig meget tid, da jeg kunne have sprunget det meste af efterarbejdet af tegningerne i Illustrator over,”  fortæller Julie Johansen. 

LÆS OGSÅ: Koordinering af nulpunkter mellem CAD og BIM

 Softwarevalget på uddannelsesinstitutionerne afspejler ikke tegnestuernes behov
Julie Johansens fortællinger vidner om, at arkitektskolerne har truffet en række valg på de studerendes vegne med hensyn til hvilke programmer, de skal bruge. ”På skolen har jeg lært at anvende Rhino og AutoCAD. Det er de programmer, skolen foreslår, vi skal bruge, men vi er ikke blevet tilbudt nogen alternativer. Det er lidt svært at forstå, at de programmer, vi lærer på skolen, ikke nødvendigvis er de samme, man anvender på de tegnestuer, hvor vi skal have job efter vores uddannelse,” forklarer Julie Johansen.

Nye programmer, nye muligheder
Efter Julie havde taget afgang fra arkitektskolen, arbejdede hun videre på sit afgangsprojekt, hvorefter hun læste om et Archicad-kursus. ”Da jeg fik mulighed for at tage et Archicad-kursus for nyuddannede arkitekter, ville jeg rigtig gerne have det, så jeg havde et argument for at tegnestuerne skulle ansætte mig. Jeg kunne se, at flere af de tegnestuer, jeg havde i sigte, allerede benyttede Archicad, og så synes jeg også, det er sjovt at lære noget nyt. Nye programmer er nye muligheder.”

LÆS OGSÅ: Det er meganice: Archicad 25 Session Aarhus

Julie blev færdig med kurset for 14 dage siden, og allerede ugen efter kom hun til samtale på en tegnestue, som specifikt søgte efter arkitekter med Archicad-erfaring. Julie er vildt begejstret for at have landet sit første rigtige arkitektjob. ”At jeg kendte Archicad har helt sikkert været udslagsgivende for, at jeg fik jobbet.”

Opfordring til uddannelsesinstitutionerne
Tilbage står en uddannelse, der uddanner arkitekter, som ikke lærer de programmer og processer, de skal anvende på arkitekttegnestuerne. Når hele branchen omfavner BIM, er det bemærkelsesværdigt, at det fylder så lidt i uddannelsen af nye arkitekter. ”Jeg synes, det kunne være rigtig dejligt, hvis skolerne i et semester på kandidaten introducerer Archicad. På bacheloren bliver man proppet med alle mulige andre ting. Det ville være en kæmpe fordel for de kommende afgangsstuderende, at kunne byde ind med en større digital kunnen, som i højere grad møder tegnestuernes behov,”  afslutter Julie.

Nu kigger Julie fremad og glæder sig til at komme i gang med at arbejde – ikke bare som færdiguddannet arkitekt, men også med en ny og bedre metode og et digitalt workflow. Nu handler det for hende om, at lave smukke og funktionelle bygninger. Om at lave arkitektur.

Dette er en forkortet udgave af "Nyuddannet arkitekt efterlyser BIM på arkitektskolerne". Du kan læse hele artiklen her >>

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057
P nummer: 1025084957

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.078