23948sdkhjf

Geberit opnår bæredygtige fordele ved særlig designproces

| Medlemsnyhed | Indrykket af Geberit A/S

Hos sanitetsvirksomheden Geberit skal alle nye produkter være bedre og mere bæredygtige end de forrige. Som et led i denne strategi arbejder Geberit med en særlig designproces og arbejder på at minimere brugen af ressourcer – eksempelvis plastik.

Ecodesign-proces skal sikre bedre og mere bæredygtige produkter
Et mere bæredygtigt produktaftryk har altid været blandt de højeste prioriteter for Geberit i udviklingen af nye produkter. Derfor bruger sanitetsvirksomheden en systematisk Ecodesign-proces, der sikrer, at nye eller redesignede produkter er både funktionelt bedre og mere bæredygtige i hele produktets livcyklus – fra produktudvikling til ansvarlig fremstilling med de rigtige råmaterialer, til produktets holdbarhed og genanvendelighed.

 Kvaliteten af Geberits produkter har altid været defineret af en lang holdbarhed og høj reparationsevne, hvilket resulterer i en bevarelse af ressourcer og dermed mere bæredygtige produkter. Dette princip gælder også for brugen af plast, hvor Geberit i stigende grad bruger genanvendt plast af høj kvalitet, såsom ABS-plast (Akrylonitril-butadien-styren), der er genvundet fra elektroniske apparater og computere. Ifølge producenten af den genanvendte plast, bruges der 80 procent mindre energi til at producere det genanvendte materiale sammenlignet med nyt materiale.

 ”Det er ekstremt vigtigt for os, at nye eller redesignede produkter aldrig går på kompromis med selve kvaliteten. Vi bruger i stigende grad genanvendt plast og omdanner det kun til produkter af høj kvalitet med en garanteret lang levetid. På den måde bliver materialet anvendt på den mest målrettede og besparende måde,” fortæller Per Holleufer, produktchef hos Geberit.

Reducerer CO₂-udledning med 1.000 tons årligt
Et eksempel på Ecodesign-processen og Geberits måde at reducere plastik på, er de redesignede ind- og udløbsventiler til Ifö Sign- og Spira-toiletterne, som nu fremstilles af 50 procent genbrugsplast ­– uden at gå på kompromis med selve holdbarheden. Foruden at være mere bæredygtig har ventilen forbedret funktionalitet og hurtigere vandpåfyldning efter skyl, og er endda mere støjsvag. 

Ved at arbejde tæt med alle faserne i produktudviklingen, kan vi bedre optimere vores produkter og se nye muligheder. Ved at producere ind- og udløbsventilerne internt, har vi reduceret CO2-udledningen med op til 50 procent ved ikke at anvende transport. Når man lægger alle forbedringer sammen, kan vi reducere CO₂-udledningen med 1.000 tons om året, alene på dette ene produkt,” udtaler Per Holleufer, produktchef hos Geberit.

En del af Operation Clean Sweep
Selvom plast er et ofte udskældt materiale, har det flere fordele set fra et bæredygtighedsperspektiv: Det er let, robust og kan genanvendes. Men det skal naturligvis ikke efterlades i naturen. Derfor tilsluttede Geberit sig i slutningen af 2020 til Operation Clean Sweep;
et internationalt initiativ, dedikeret til at forhindre tab af plastgranuler, plaststykker og plastpulver og sikre at ingen plastgranulater føres med udenfor.

 Alle Geberits ni plastkonverteringsfabrikker er forpligtet til at definere og implementere forbedringer som en del af at være en del af Operation Clean Sweep, hvor målet også er at afdække potentielle svagheder i plastforarbejdningen og implementere de nødvendige forbedringer i fremtiden.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Geberit A/S

Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark
Geberit A/S

Send til en kollega

0.094