23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kommune bygger længe ventet bro på særligt fundament

I Bruunshåb ved Viborg har byens borgere længe drømt om en bro, der skal forbinde byen med naturparken på den anden side af Søndermølle Å. Nu er den lige om hjørnet. Og funderingen spiller en helt særlig rolle.

Den nye bro over Søndermølle Å er netop nu under udførelse og munder også ud i en gangbro gennem den naturskønne mose, hvor borgerne får adgang til en betagende gåtur gennem terrænet.

Da den økonomiske støtte til projektet faldt på plads, fik projektleder i Teknik- og Miljøforvaltningen, Niels Bilde, ansvaret for at styre den ikke helt ukomplicerede opgave i mål. Den 103 meter lange gangbro skal etableres over og langs med åen gennem det bugtede moseterræn, og i den forbindelse har det været afgørende at sikre hensynet til områdets vegetation og dyreliv.

Biologer med på råd
Niels Bilde tilrettelagde projektet i samråd med kommunens biologer for at sikre, at naturen i mosen ikke led overlast ved anlæggelsen af gangbroen. Det var derfor et krav, at gangbroen skulle funderes ved hjælp af skruepæle, som er en meget skånsom løsning for den omgivende natur. Uretek blev valgt til at etablere skruefundamentet.

”Jeg har tidligere været i Fosdalen og gået på de boardwalks, som er etableret dér. Så jeg lavede lidt research og kunne se, at det var Uretek, der havde lavet de bærende dele. Og det passede godt med det, vi havde brug for til vores gangbro. Skruepælene er jo en fleksibel og nem løsning, når jordbundsforholdene er lidt uforudsigelige. Det fungerede også godt, når vi nu ikke kunne køre rundt med store maskiner i naturområdet,” fortæller Niels Bilde.

Med de patenterede ScrewFast Skruepæle® foregår installeringen fuldstændig vibrationsfrit og uden behov for opgravning. Metoden er ofte anvendt ved de udfordrende jordbundsforhold, man finder ved moser, søer og lignende.

Tidsplan tålte ikke forsinkelser
I projektet var tiden desuden en afgørende faktor. For at skåne naturen mest muligt, skulle al anlægsarbejdet nemlig udføres i vinduet fra august til november. Det krævede en hurtig funderingsløsning uden forsinkelser, så selve byggearbejdet kunne udføres problemfrit.

”Af hensyn til yngle- og dvaletider i området har det det været vigtigt at overholde tidsplanen. Også fordi der var andre aktører, der skulle til for at udføre deres arbejde. Og der gik samarbejdet med Uretek fantastisk. Jeg har ikke andet end ros til både projektlederen og montørerne,” afslutter Niels Bilde.

Inden for få uger står gangbroen klar i Bruunshåb. Viborg Kommune forventer at indvie gangbroen ved udgangen af oktober 2021, og det bliver et stort øjeblik, når borgerne for første gang kan træde over Søndermølle Å og gennem naturparken. Husk at slå vejen forbi, næste gang du besøger Viborg.

Bliv klogere på skruefundamenter >>>

 

Uretek
Tværvejen 6
5580 Nørre Aaby
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21243787

Send til en kollega

0.047