23948sdkhjf

Endnu en opbygning til ekspanderende nordjysk virksomhed

| Medlemsnyhed | Indrykket af SAWO A/S

Køretøjerne glider i et jævnt flow fra SAWOs opbyggerværksted i Støvring til Kristian Rytter Transport A/S i Svenstrup.

Denne gang er der leveret en kran i 105 tm klassen, nemlig en HIAB X-HiPro 1058 E-8 kran med Jib 150 X-6 og 2 tons spil. Kranen har en hydraulisk rækkevidde på 33 meter med sine 8 udskud på kranen og 6 på Jib'en. 

Støtteben er hydraulisk opsvingbare og radiostyres med en spændvidde på op til 9 meter. For ekstra stabilitet er der monteret et frontstøtteben. Opbygningen har ligeledes et patenteret stabilitetssystem.

Der er CombiDrive3 radiostyring med 8 funktioner på kranen. Der er valgt mange gode egenskaber til på denne kran, bl.a. BDA (Boom Deployment Assistant - Udpaknings- og parkeringshjælp) der overvåger armens vinkel og stilling ved sammenpakning og udpakning, og forhindrer bevægelser der kan skade kranen samt LSS-V (Load Stabilizing System) der dæmper svingninger/vertikale bevægelser, så kranarmen er i ro under arbejdet. Opbygningen er opbygget som trækker og med aftagelig skammel og lad.

Den store kran er opbygget på en Mercedes-Benz Arocs 3253 L 8x4/4.

Efter Kristian Rytter Transport A/S' opkøb af K. Knudsen A/S er der brug for en alsidig bil med fast chauffør, der bl.a. skal servicere byggebranchen. Kristian Rytter Transport A/S leverer  transport med tip- og kranbiler, kørsel med køreplader og containere samt specialtransport og blokvogne. Virksomheden har omkring 50 biler og er en del af Kristian Rytter Gruppen, der også består af Kristian Rytter Jord A/S, JJ Grus A/S, Jysk Jordhåndtering A/S og Be-Low A/S. Der er ansat +150 medarbejdere i virksomheden. 

På billedet ses to af ejerne Kristian Rytter Transport A/S. Kristian Rytter til venstre og Michael Sørensen til højre.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
SAWO A/S

Industrimarken 1
9530 Støvring
Danmark
SAWO A/S

Send til en kollega

0.11