23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grønne vægge bliver mere og mere populære i byerne

Mange store byer har enormt mange kvadratmeter af facadearealer, der står ubenyttede hen. Samtidigt lever vi i en tid, hvor vi efterspørger mere natur og større boliger. En grøn væg er derfor en attraktiv løsning for byerne på mere end en måde.

Når vi udbygger byerne og lægger en fast belægning over meget store arealer, så opstår der ofte ret voldsomme problemer med regnvand. Dette skyldes, at vores kloaksystemer simpelthen ikke er bygget til at håndtere regnvand fra så stort et opland, som de gør nu. Det medfører oversvømmelser, der til dels er til gene, men som også potentielt kan være altødelæggende for byggeri og materiel. 

Ved at anvende bygningernes facader til beplantning med grønne vægge – eller vertikale haver, som de også kaldes – så kan vi lede det regnvand, der falder på hustagene, igennem plantekasserne og derved skåne kloakken for anseelige mængder vand. Derudover fungerer de grønne vægge som fødekilde og beskyttelse til insekter og småfugle, som vores natur har så hårdt brug for.

Blomsterkummer og parker er oftest ikke nok natur - Ikke i de store byer, hvor der kan være langt imellem de store, vilde plantebede - og her er insekter og småfugle heller ikke altid lige så godt beskyttet mod udefrakommende gener eller decideret hærværk. 

Plantefloret i en grøn væg hjælper desuden til at absorbere og dæmpe støj fra by og trafik, samtidigt med at planterne optager co2 og andre forurenende partikler fra luften.

Træk varme ud af haven 
Fordelene ved den grønne væg stopper ikke nødvendigvis der. Teknologisk Institut er i gang med et eksperiment, hvor de har tilknyttet en varmepumpe til en grøn væg på en af deres egne facader. 

Formålet er at undersøge, om en varmepumpe kan gavne vækstbetingelserne for beplantningen, og derved for den biodiversitetsfremmende effekt. Men det er også for at undersøge, om den grønne væg og varmepumpen kan indgå i et mere symbiotisk forhold, hvor varmepumpen kan hente varme ud af den grønne væg.

En grøn væg 

  • Anvender regnvandet fra hustagene og skåner kloakken 
  • Skaber fødekilder og levesteder for insekter og småfugle 
  • Kan potentielt fungere som en supplerende kilde til opvarmning 
  • Renser luften og dæmper støj 

BGreen-it Living Wall  
Det grønne vægsystem fra BG Byggros bygger på en unik plantekasse med indbygget vandreservoir, med mulighed for tilslutning til nedløbsrøret eller lignende vandingsløsning.

Denne plantekasse kombineres med et specialdesignet vækstmedie, der er udviklet til at tilbageholde store mængder vand, samtidig med, at det giver rigeligt med næring til planterne. 

Systemet er nemt at montere og tillader rigeligt med luftcirkulation til den bagvedliggende facadevæg, så denne ikke risikerer at tage skade. 

Alt i alt er den grønne væg en æstetisk og smart måde at bringe biodiversiteten i spil i bebyggede områder. 

Byggros A/S
Østbirkvej 2
5240 Odense NV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27556183
P nummer: 1001467041

Kontaktperson

LH
Lone Hansen
Marketingchef
+45 63112416 lha@byggros.com

Send til en kollega

0.062