23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fangetårnet på Frederiksborg slot er under restaurering.

Frederiksborg Slots fangetårn bliver i øjeblikket restaureret med ny kobberdækning, udskiftning af underlæggende trækonstruktion og renovering af murværk.

Det er Slot- og Kulturstyrelsen, som er bygherre og stod foran opgaven med at få bekæmpet hussvampen i tårnet, vedligeholdelse af sandstene, samt få udskiftet det gamle og utætte kobber på tårnets tag.

Udskiftningen af fangetårnets kobbertag, er en opgave som ligger meget fint til os, da vi har stor erfaring i den gamle type kobbertagdækning, nemlig kvadderdækket kobberdækning.

Processen når man skal i gang med et historisk tårn.
Helt fra vi modtog kontrakten, har det været en opgave som har krævet en stor forberedelse, tilrettelæggelse, planlægning og ikke mindst vidensdeling om omfanget af restaureringen af træ- og kobberdækning mellem de involverede parter.

Det har krævet flere møder, både på selve tårnet og i mødelokalet, hvor der oftest blev/bliver snakket om detaljer og selve udførelsen. Et samarbejdet mellem Tømrerfirmaet Børge Nielsen (fra Hillerød) og byggeledelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen Hjørdis Grindsted, som har været en vigtig brik i at få det til at lykkedes og komme godt fra start.


Når kobberet skal se lige ud, men alt er skævt.

Når der er tale om en resturering af et tårn er der ikke megen hjælp fra de klassiske hjælpemidler som f.eks. vaterpas eller laser.
Det betød også at vi måtte starte med at lægge kobberet skævt på og derefter tilretter det, så det synsmæssigt ligger lige. En metode, som kræver ret meget erfaring og faglig kunne at udføre dette og samtidigt skulle stole på at det er korrekt, for vi kan ikke se det, før end stilladset er væk.

Ud over forholdet med skævhederne, kan kobberdækkeren heller ikke se kobberbanernes hele udstrækning, da der er så meget svung i kuplen og der derfor bliver blinde vinkler. Når man så samtidig har skævheder i 3 dimensioner begynder tingene at blive en smule svære at få til at se lige ud, men det plejer at lykkedes.

Projektet er nu halvvejs og vi bevæger os op omkring den lidt mere detaljerede delt af tårnet, nemlig durchschict og selve spiret, der danner kronen på værket.

Se flere billeder her på vores hjemmeside, som løbende opdateres med billeder ude fra slottet.

Toft Kobber AS
Strandpromenaden 6
4040 Jyllinge
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43360698
P nummer: 1028376290

Kontaktperson

AW
Anne Weinkouff
Marketingansvarlig
+45 40885758 anne@rampelyset.com

Send til en kollega

0.11