23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny indkøbschef skal understøtte fortsat vækstrejse hos EICO

EICO, en af Danmarks førende distributører af hvidevarer og markedsledende inden for emhætter, har pr. 1. januar 2022 ansat Michael Højbjerg som ny indkøbschef.

Brønderslev, marts 2022 – Michael Højbjerg kommer senest fra en stilling som indkøbschef hos Sanistål A/S, hvor han har arbejdet de seneste 18 år. Hans kompetencer og erfaring stammer blandt andet fra en uddannelse indenfor Indkøb, supply chain management og ledelse fra A.P. Møller Mærsk kombineret med forskellige stillinger indenfor A.P. Møller Gruppen og siden hen Sanistål som en del af koncernledelsen med ansvar for indkøb.

En vigtig spiller fremadrettet
"Michael Højbjerg kommer med en meget stor værktøjskasse og stærke kompetencer indenfor hele indkøbs- og supply chain området, ligesom han har en god kommerciel forståelse og indsigt i det at drive en større handelsvirksomhed. Det er vigtige kompetencer, når han kommer til et hus som EICO, der hele tiden stræber efter at videreudvikle sig for at kunne levere de bedste løsninger og service på markedet. Michael Højbjerg får en vigtig rolle i at øge EICO’s fokus på indkøb og supply chain og blive ved med at forfine den. Samtidig vil han være den kaptajn og kompetence, som hans afdeling kan støtte sig op ad og udvikle sig sammen med", udtaler Michael Jacobsen, CEO i EICO.

Endnu mere fokus på logistik
Michael Højbjerg kommer i sin stilling som indkøbschef hos EICO også til at have ansvaret for logistik.
"Logistik er et område, som skal have øget fokus, fordi vores volumen er steget så meget, som den er. EICO vil skabe endnu mere tryghed omkring leverancesituationen. Kunderne skal føle sig trygge ved at handle med os og vide, at der er styr på logistikken. Det handler jo i sidste ende om at levere en god service hele vejen rundt", lyder det fra Michael Jacobsen.

Win-win samarbejde med leverandørerne
Indkøbsafdelingen i EICO er med yderligere ressourcer og styrkede kompetencer godt klædt på til at være endnu mere proaktive og værdiskabende sammen med vores leverandører og skabe et win-win samarbejde.
“Det er vigtigt, at vi kan hjælpe vores leverandører, så de kan få fordel af samarbejdet - det giver også EICO en fordel - og det er en win-win situation for alle parter", udtaler Michael Jacobsen.

Et styrket fundament
“Det er fantastisk at komme til en virksomhed som EICO, der har præsteret en imponerende vækst og har en stærk vinderkultur, hvor der er kort fra tanke til handling. Jeg glæder mig i særdeleshed til, sammen med vores stærke indkøbs- og logistikteam, at udvikle samarbejdet med leverandørerne og gøre vores supply chain endnu bedre, så vi effektivt kan bidrage til, og understøtte de vækstmål vi har for fremtiden i EICO”, udtaler Michael Højbjerg.

"Valget faldt på Michael Højbjerg, fordi vi tror på, at han har de kompetencer og kvaliteter, som skal være med til at bringe EICO til next level. Han kommer til en afdeling og virksomhed, som er vækstet flot de seneste år. Det skal der til stadighed være fokus på de kommende år - nu med eventuelle nye rutiner og strukturer. Vi skal altid have fokus på bolden og hele tiden styrke fundamentet hos EICO. Det tror jeg på, at vi kan ved hele tiden at tilføje nye kompetencer til huset i takt med vores udvikling", afslutter Michael Jacobsen.

Eico A/S
Østergade 118
9700 Brønderslev
Brønderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11123244
P nummer: 1000185133

Kontaktperson

LBC
Line Busk Christensen
Marketing
lc@eico.dk

Send til en kollega

0.094