23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BS FALSEN 2009 monteres i 35 boliger, Roskilde

I samarbejde med Enemærke & Petersen skal BS False - Montage levere og montere pladefalse til Kildegården i Roskilde.

Selv om vi nærmer os foråret, var det en kold dag vi var på besøg på byggepladsen til gennemgangsmøde om sagen. BS False - Montage skal netop til at opstarte på dette store boligprojekt som forventes indflytningsklar til de første beboere i begyndelsen af 2023. Over 1700 løbende meter pladefalse skal leveres og monteres i byggeriet. Vi takker Enemærke & Petersen for ordren og ser frem til at opstarte samarbejdet. 

BS FALSEN 2009 skal monteres i alle dør- og vinduesåbninger.  Pladefalsen består af en specialfremstillet celikatbaseret plade samt isoleringsbånd og stabil stålvinkel. Den specialfremstillede ​plade har en styrke, der bevirker at døre og vinduer kan monteres direkte i pladefalsen. 

BS FALSE MONTAGE – Omtanke for byggeriets processer
At montere pladefalse er ikke bare at montere en plade i et råhulelement, men et arbejde for erfarne og oplærte fagfolk.  BS FALSE MONTAGE sikrer det rigtige produkt til den rigtige tid samt montage med stor omtanke for de tidligere og fremtidige processer i byggeriet.

Vi afsætter pladefalsene efter murermål
Afsætning af BS FALSEN 2009 sker iht. arkitektens kotemål, murermål og pillemål. Dette sikrer ensartede linjer i byggeriet, og ved muret byggeri sikrer vi, at pladefalsene er monteret så bundside- og overliggerfals passer med murværket. 

BS FALSE MONTAGE monterer pladefalsene umiddelbart lige efter råhusmontagen, og mureren kan trygt stole på, at de færdige hulmål passer, når vi er færdige med vores arbejde.​

BS FALSEN 2009 skal forenkle tømrerens montage
Pladefalsene bliver monteret inden for et færdig hulmål på +/- 5 mm. til tømrerens vindues- og dørmontage. BS FALSE MONTAGE sikrer, at BS FALSEN 2009 er monteret i lod og vage, sidefalsene passer på færdige hulmål, og højderne er lasernivellerede ud efter afsat metermærke pr. etage. Alt dette sikrer ens fugeafstand mellem pladefals og karm.

Om projektet: 

De fem byhuse på Kildegården 1 kommer til at indeholde 35 boliger, hvor de fem øverste er penthouse-lejligheder med tagterrasse og flere altaner. De 30 andre lejligheder har to altaner hver. Boligerne ligger centralt placeret i Roskilde med gåafstand til centrum og stationen. Projektet er udviklet af MT Højgaard Projektudvikling i samarbejde med Danielsen Architecture.  

BS FALSEN
Malskærvej 3 Ørting
8300 Odder
Odder Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38602349
P nummer: 1022398632

Kontaktperson

Lars Mølgård
Økonomichef
+45 26432812 lm@bsbyggeservice.dk

Send til en kollega

0.063