23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Årets butik: Herning

Butikken i Herning er netop blevet kåret som Årets Sanistål-butik 2021, og det er fuldt ud fortjent, hvis man spørger kunderne i butikken.

”Saniståls butik i Herning er simpelthen fantastisk. De ansatte er utrolig servicemindede, og de har altid et smil på læben. Så snart du kommer ind i butikken, bliver du mødt af en medarbejder, som tilbyder sin hjælp. Det kan jeg godt lide,” siger Lars Grønbæk Poulsen, der er indehaver af blikkenslagerfirmaet LGP Blik & Montage.

Hans firma har opgaver i hele Danmark, og uanset hvor i landet han udfører sit blikkenslagerarbejde, køber han altid sine varer via sin yndlingsbutik i det midtjyske.

”Når jeg for eksempel har en opgave i København, så bestiller jeg varerne i butikken i Herning og får dem leveret enten på byggepladsen eller til afhentning i en af Saniståls butikker i Hovedstaden. Jeg har det bedst med at købe varerne hos mine gode kontakter i Herning, for så er jeg sikker på, at servicen er i top, og at alle varerne bliver leveret til tiden,” siger Lars Grønbæk Poulsen.

Køber alle varer i Herning
En anden fast og meget tilfreds kunde i årets Sanistål-butik er Michael Brændstrup Andersen fra firmaet Lunds. 

”Jeg har gennem årene handlet i butikker hos mange forskellige grossister rundt omkring i landet, men jeg har aldrig nogensinde oplevet en butik med en fortræffelig service som i Sanistål i Herning. Så nu handler jeg udelukkende der,” siger han.

Michael Brændstrup Andersens firma er specialister i at sætte varmepumper op hos folk, og han har et fast team af elektrikere, VVS-folk og andre samarbejdspartnere, som han laver opgaver sammen med over hele landet.  

”Jeg står for alle vores indkøb og køber det hele i butikken i Herning. I butikken er der flere uddannede VVS-folk og installatører, som altid er klar til at hjælpe og give faglig sparring. Jeg har virkelig stor glæde af at handle i Sanistål i Herning,” siger Michael Brændstrup Andersen. 

En butik med en god energi
Tina Lund Vildhøj har som salgsdirektør i Sanistål været med til at kåre årets butik, og hun peger ligeledes på, at butikken i Herning har et stærkt og engageret hold af medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for både kunderne og for Sanistål.

”Når man træder ind i butikken i Herning, mærker man straks, at der er en god energi. Det er samtidig en meget pæn og præsentabel butik med mange loyale og tilfredse kunder,” siger hun og sender roser til butikkens chef Søren Kjær.

”Søren er noget særligt. Som butikschef får han hele tiden masser af gode ideer, og han er god til at føre ideerne ud i livet både til glæde for kunderne og for sine medarbejdere,” siger Tina Lund Vildhøj.

Professionel og personlig service
Søren Kjær er glad og stolt over, at han nu er butikschef i årets butik i Sanistål.

”Jeg har et hold af dygtige medarbejdere, og vi gør hver dag alt, hvad vi kan, for at vores kunder føler sig velkomne i vores butik. Det skal være en god oplevelse at handle hos os, og jeg er ikke i tvivl om, at vi tiltrækker mange kunder på grund af vores service. Selvom mange i dag også handler digitalt, så spiller det en stor rolle, at kunderne kan få en professionel og personlig service i vores butik, når de har brug for det,” siger han.

Klik og find din Sanistål butik.

Ahlsell Danmark
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42997811
P nummer: 1003072200

Send til en kollega

0.063