23948sdkhjf

Den Store Gulvdag – event for gulvbranchen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Altro Danmark

Information og input om nye produkter og tendenser i gulvbranchen kan opleves på Den Store Gulvdag, som Gulvcenteret har arrangeret. Altro var med.

Den 19. maj åbnede Gulvcenteret dørene op for Den store Gulvdag – en dag, hvor folk fra gulvbranchen mødes, netværker og bliver opdateret på de seneste nyheder og produkter i faget. Gulvcenteret fejrede samtidigt udvidelsen af deres butik. Leverandører, kunder og samarbejdspartnere slog vejen forbi og blev forkælet med både godt til ganen og maven.

Altro var med igen i år

Blandt 25 leverandører, stod Benny Pedersen klar på Altros stand. Som teknisk rådgiver og sælger, demonstrerede og fortalte han om Altros produkter til alle gulvlæggerne, der besøgte standen. 

”Det er så sjældent, at vi har mulighed for at vise vores produkter til gulvlæggerne. Det håber jeg på, at vi kan i dag. Det er gulvlæggerne, der har kommunikationen med kunderne, så det er vigtigt, at de ved, hvad der er på markedet af forskellige gulvbelægninger”, fortæller han.

Vigtigt at skabe sammenhold i gulvbranchen

Sidste års gulvdag havde været en succes, og Gulvcenteret fik positive tilbagemeldinger fra både kunder og leverandører. Derfor var det vigtigt at afholde det igen i år.

Gulvcenterets salgsdirektør Anders Daugstrup fortæller:

”Vi vil gerne prøve at skabe noget sammenhold i gulvbranchen og vil selvfølgelig gerne profilere vores forretning. Og vise det, vi kan. Dette tror, jeg er den bedste måde, at vise det på. På en dag, som i dag. Det er andet år, vi afholder dette”.

Gulvcenteret inviterer hele branchen og har informeret via sociale medier og via deres nyhedsbrev.

”Gulvdagen er vigtig fordi, du får en hyggelig og god dag, vi har samlet 20-25 leverandører, så du får input om nye produkter, branchen generelt, suppleret med, at man kan lave en rigtig god handel, da vi har masser af tilbud i dag”, siger salgsdirektøren.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Altro Danmark

c/o
Altro Nordic AB
Flintyxegatan 4
213 76 Malmö
Sverige
Altro Danmark

Send til en kollega

0.094