23948sdkhjf

Stor overpumpning i Malmø.

| Medlemsnyhed | Indrykket af RH Pumper A/S

I Malmø bymidte udfører vi i øjeblikket en stor og omfattende overpumpning. Det er et omfangsrigt og kompliceret kloak-renoveringsprojekt.

Overpumpningen har til formål at omdirigere vandet, mens hovedledningen renoveres.

Den Bypass ledning vi har opstillet er en Ø500 mm rørledning, som strækker sig over 1300 meter. Der indgår 7 portaler med en højde på 5,2 m, så trafikken under renoveringen, kan afvikles så gnidningsfrit som muligt, midt i det trafikale knudepunkt. Alle portaler er justerbare således at terrænforskelle kan kompenseres.

Dette er 1. etape af renoveringen som skal køre omkring 30 dage. 2. etape skal udføres med 2 parallelle Ø500 ledninger, som strækker sig over 1000 meter. Det forventes at projektet afsluttes ca. 1 august 2022.

Den etablerede overpumpning foregår i tættere bebyggelse. Derfor er der valgt elektriske pumper til opgaven. De elektriske, transportable, selvansugende pumper er udviklet af RH Pumper. De er støjsvage og er derfor ikke til gene for områdets beboere eller byggepladsen. Dernæst er valget af elektriske pumper den mest klimavenlige løsning. De elektriske pumper regulerer ydelsen i takt med mængden af tilstrømmende vand.  I tilfælde af strømsvigt, vil nødgeneratorer overtage strømforsyningen så oversvømmelse af kældre og overløb undgås

Overpumpningen er overvåget 24/7 via vores elektroniske SRO-baseret kontrolsystem, som er i direkte forbindelse med vores vagtteam.

En stor tak til det dygtige mandskab som har arbejdet hele pinsen på at færdiggøre, transmissionen. Det har foregået med højt humør og stort engagement.

Tak for det gode samarbejde og engagement til alle involverede samarbejdspartnere på tværs af nationaliteter og myndigheder!

Medlemsnyhed

Indrykket af
RH Pumper A/S

Stenrøjlervej 1
4200 Slagelse
Danmark
RH Pumper A/S

Send til en kollega

0.094