23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bravida vinder serviceaftale på Sygehus Sønderjylland

Vedligehold af Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Bravida skal de næste 4 år stå for service og vedligehold af Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Opgaverne inkluderer årlig lovpligtig service på ABA og ABV-M på sygehusets ca. 80.000 m2. Aftalen er en 4-årig kontrakt med mulighed for 2 gange forlængelse á 12 måneders varighed.

De kommende år skal Bravida stå for service af Sygehus Sønderjyllands automatiske brandalarmanlæg (ABA) og automatiske brandventilationsanlæg (ABV-M) på Aabenraa Sygehus. Derudover bliver det også Bravidas opgave at stå for drift og vedligehold, 24/7-vagtordning samt eventuelle ændringer og optimeringer.

Bravida kan trække på erfaringen fra lignende arbejder på andre sygehuse, hvor Bravida også har service på denne slags anlæg:

”Vi er glade for, at vi har vundet servicekontrakten med Sygehus Sønderjylland og ser meget frem til samarbejdet. Vi er vant til at drifte og vedligeholde ABA- og ABV-anlæg, og så har vi samtidig fået opgaven i et område, hvor vi gerne vil styrke vores position.” siger Dennis Lippert, Serviceleder Fire & Security Vest, Bravida Danmark.

Bravida kommer i kontraktperioden til at have to lokale montører fast tilknyttet opgaven.

Aftalen er trådt i kraft d. 01.06.22.

Bravida Danmark A/S
Park Allé 373
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK14769005
P nummer: 1002954188

Kontaktperson

TS

Send til en kollega

0.046