23948sdkhjf

Lejre Kommune høster CO2-besparelser med store varmepumper

| Medlemsnyhed | Indrykket af Brødrene Dahl A/S

Firkløverskolen i Lejre Kommune er netop gået i luften med en varmepumpeløsning fra DVI. Løsningen er i den helt store skala, men består af blot to varmepumper på i alt 320 kWh, hvilket giver en meget enkel installation og vedligeholdelse.

Både installatøren Klimashop og Brødrene Dahl, der har leveret varmepumperne, oplever en eksplosiv vækst i efterspørgslen efter store varmepumper.

Den grønne omstilling fylder meget i Lejre Kommune, som i mange år har arbejdet målrettet med energioptimering. Kommunale belysningsanlæg og ventilationsanlæg har fået en overhaling og for nylig er over 50 biler i hjemmeplejen blevet erstattet af elbiler. Nu er kommunen gået i gang med at skrotte de sidste oliefyr, og i den forbindelse har Firkløverskolen fået en luftvandvarmepumpeløsning som erstatning for det tidligere oliefyr.

Kommunen har valgt to luftvandvarmepumper fra DVI med en samlet kapacitet på 320 kWh. Der er lavet både energibesparelsesregnskab og CO2-regnskab på løsningen, der viser, at kommunen sparer ca. 80.000 kroner på varmeudgifterne til skolen og reducerer CO2-belastningen med 113 ton årligt med den valgte løsning. 

-Det er vigtigt for os at planlægge og estimere både økonomien og klimafordelene, når vi omlægger eksisterende installationer til grønne alternativer. Varmepumpeløsningen fra DVI er fordelagtig på begge punkter, og samtidig er den enormt brugervenlig. Det er en plug & play-løsning, som blot kræver et fundament og tilslutning til varmecentralen i bygningen med enkel rørføring, så er man i luften. Det er super enkelt, siger Per Stallknecht, Bygherrerådgiver i Lejre Kommune og fortæller, at kommunen i første omgang fik at vide, at det ville kræve en kaskadeopstilling med over 10 varmepumper at opvarme skolen.

-Det store antal varmepumper ville medføre en meget mere besværlig installation og vedligeholdelse. Så også i den henseende er jeg meget tilfreds med DVI’s mere enkle løsning, siger Per Stallknecht.

Det er Brødrene Dahl, der har leveret varmepumperne, og Klimashop der har vundet opgaven og stået for installationen på Firkløverskolen, herunder også beregningen af energi- og CO2-besparelser. Brødrene Dahl har eneforhandlingen af DVI’s store varmepumper over 40 kWh, hvilket der er stor tilfredshed med i Klimashop.

-Vi har installeret varmepumper i over 30 år og har arbejdet sammen med DVI siden 1990’erne. Vi er meget glade for, at DVI har lagt forhandlingen af de store varmepumper hos Brødrene Dahl. Det giver en større tryghed, for når du arbejder med de store løsninger, har du brug for nogen i den anden ende, der kan vejlede og hjælpe, hvis du støder på et problem. Det kan Brødrene Dahl, og det er en stor fordel ikke mindst nu, hvor markedet eksploderer. Vi har aldrig før haft så travlt, siger Trolle Mikkelsen, direktør i Klimashop.

Den samme oplevelse har man hos Brødrene Dahl, hvor efterspørgslen efter både de små og de helt store varmepumper er steget markant.

-Vi sælger så mange små varmepumper som aldrig før. Der er en lang kø for at få dem leveret, fordi producenterne mangler komponenter. På de store løsninger er der ingen ventetid, selvom efterspørgslen også er steget voldsomt dér. Vi har fem sælgere, der bruger stort set al deres tid på at besigtige erhvervsvirksomheder, udarbejde forslag til installationer og økonomiske beregninger. Det er uden sidestykke, siger Lars Pedersen, salgschef for klima i Brødrene Dahl.

 

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Brødrene Dahl A/S

Park Allé 370
2605 Brøndby
Danmark
Brødrene Dahl A/S

Send til en kollega

0.112