23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stærkt Jönsson team opfører DGNB guld børnehus

Jönsson partner op med stærke kræfter til opførelse af ny utraditionel daginstitution i Brøndby

En ny daginstitution ser snart dagens lys i Brøndby kommune. Her vil en arkitektonisk gennemtænkt daginstitution blive opført i robuste og naturlige materialer med et grundareal på ca. 7500 m2. Institutionen Kirkebjerg opføres i samarbejde med bl.a. Dall & Lindhardtsen Arkitekter, Aksel V. Jensen Rådgivende Ingeniører og UrbanLab Nordic Landskabsarkitekter. Daginstitutionen udføres i totalentreprise for Brøndby Kommune med JJW Arkitekter som bygherrerådgivere.

Spændende facadeløsninger

 Bygningernes facader spiller en vigtig rolle i bygningens arkitektur, der også er kendetegnet af store glaspartier, der lukker dagslyset ind. Mens facaden mod gaden er muret, vil facaden mod legepladsen være af træ og have et mere transparent og åbent udtryk. Den murede skal mod pladsen vil således danne modspil til et blødere indre med træfacader og store glaspartier, der arkitektonisk åbner bygningen op mod legepladsen og skaber god forbindelse mellem ude og inde. Bygningen opføres i røde genbrugstegl med mønstermurværk og farveskift i mørtel, der vil pryde udvalgte felter i de murede facader.

Indretning der motiverer til bevægelse og fællesskab

Institutionen rummer mange spændende gennemtænkte løsninger, der appellerer til bevægelse og fællesskab på tværs af børnegrupper. F.eks. inkluderer faciliteterne en lille tagterrasse på 1.sal, gangarealer motiverer til motorik og bevægelse, mens trygge grupperum åbner op mod et fælles torv. I værkstedsrummet kan børnene udfolde deres kreativitet. De kan også klatre i net mellem etagerne, udforske klatrereolen, eller de kan mødes i bygningens fælles multisal. Arkitektonisk leger byggeriet med grænsen mellem inde og ude – mens uderummet byder på varieret legeplads, der er bygget til bevægelse og udvikling af børnenes kropforståelse.

Se arkitekturen og de spændende indretningsløsninger her: https://jonsson.dk/2022/08/09/staerkt-jonsson-team-skal-opfoere-dgnb-guld-daginstitution-i-2-etager/

 Illustration: Brøndby Kommune & JJW Arkitekter

Jönsson Entreprise A/S
Nærum Hovedgade 2
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK62534117
P nummer: 1012862551

Kontaktperson

MF
Mette Friis
mfr@jonsson.dk

Send til en kollega

0.063