23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fuld opbakning til efteruddannelse

Malermester Peder Find fra Svanninge Malerforretning på Fyn vil gerne have, at medarbejderne er opdateret med den seneste viden. Efteruddannelse skal ske i samarbejde mellem mester og de ansatte.

 Svanninge Malerforretning med en malerafdeling, en gulvafde­ling og en Flügger-butik i Faaborg sender jævnligt de 23 ansatte på efteruddannelse. Firmaet huserer primært på Fyn og laver alt fra renovering af gamle bygninger, kirker, nyrestaureringer og til flyttelejligheder.

- Det betyder meget for vores firma, at vi kan tilmelde os efteruddannelse og hele tiden lære noget nyt. Det er vigtigt, at medar­bejderne bliver opgraderet med den sidste viden, inden for det, de arbejder med, siger malermester Peder Find, der i mange år har været formand i det lokale uddannelsesudvalg på Svendborg Erhvervsskole.

Indimellem mener han, at det er svært for skolen at løfte de kurser, som virksomhederne har brug for, fordi de er presset økonomisk. Derfor håber han, at Danske Malermestre vil være med til at udtænke, hvordan efteruddannelserne kan blive bedre.

- Skolerne skal lave relevante kurser, der kan planlægges i god tid. Efteruddannelsen skal så udbydes synligt og foregå i yderperioder som vinteren, hvor alle sejl skal sættes til, lyder rådet fra Peder Find.

Tager ikke sin egen medicin
Peder Find indrømmer, at han selv er røget i den klassiske fælde med, at han ikke selv som malermester er blevet efteruddannet.

- Det har jeg nok bare ikke haft tid til, fordi der hele tiden er nok at se til. Men jeg synes det er vigtigt, at mine malersvende bliver opgraderet, så de kan udføre malerarbejdet optimalt for kunderne, siger han.

Derfor bakker han også 100 procent op, når medarbejderne kommer og siger, at de gerne vil være dygtigere til deres arbejde. I tapetopsætning, stilladsarbejde, ådring, marmorering eller andet. Også selvom der ikke længere er perioder, hvor medarbejderne hjemsendes og ofte kom på kurser der.

- Men nu hvor der er nok at rive i, er efteruddannelsen nok nedprioriteret lidt, fordi jeg har brug for alle arme og ben. Driften fylder meget nu, men så snart vi får rolige perioder, kommer svendene på efteruddannelse, konstaterer Peder Find.

Fælles ansvar
Peder Find mener, at fokus på efteruddan­nelse både er malermester og de ansattes ansvar.

- Medarbejderne skal tage ansvar for deres eget arbejde. Jeg får ikke noget ud af at tvinge mine ansatte på for eksem­pel tapetkursus. Efteruddannelse skal give mening alt efter, hvilke opgaver de udfører, siger han.

Han har også tre malerlærlinge og en gulvlærling ansat og er bevidst om, at han som malermester skal tage ansvar for at sikre fagets overlevelse. Som formand for det lokale uddannelsesudvalg gør Peder Find alt for at skaffe god omtale af malerfaget.

- Skal vi have faget videreført, skal vi jo have lærlinge i vores virksomheder. Som malermester er vi forpligtede til at tage ansvar for at få uddannet lærlinge – og sørge for at gøre det attraktivt og spæn­dende at være i malerfaget. Vi skal fortælle det sjove ved at være malere, og at vi kan tjene gode penge, siger han.

Billedtekst: Malermester Peder Find har jævnligt de ansatte af sted på efteruddannelse. Selv er han faldet i den klassiske fælde; der har ikke været tid, siger han.

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.064