23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Siger aldrig nej til efteruddannelse

God kvalitet kræver dygtige medarbejdere. Derfor siger malermester Allan Andersen aldrig nej, hvis medarbejderne har fundet et kursus, de gerne vil på.

Det hele handler om vores slutprodukt. Vi tænker meget i høj kvalitet fra start, så vi ikke skal lave noget om. Vores kvadrat­meterpriser er lidt højere, men til gengæld er det meget, meget sjældent, at vi skal lave noget om.

- Og god kvalitet kræver dygtige medarbejdere, der brænder for malerfaget. Jeg opfordrer altid medarbejderne til at efterud­danne sig, Især i stille perioder.

- Og jeg har heldigvis et megagodt personale, der ikke springer over, hvor gærdet er lavest. De kan selv se værdien af at blive dyg­tigere, siger malermester og medejer af Jørn Andersen & Sønner i Silkeborg, Allan Andersen.

Han har selv efteruddannet sig på svendeskole i Aarhus og været på kurser i stucco-lustro og travertin i Italien. Og er af den overbevisning, at han som arbejdsgiver har ansvaret for, at de ansatte bliver efteruddannet.

- Det vi afleverer skal være 110 procent i orden. Det er mest mit ansvar, at resultatet er pænt hver gang. Derfor føler jeg et stort ansvar for at få uddannet mine ansatte, siger Allan Andersen.

Ingen penge på markedsføring
Malerfirmaet, der har 50 år på bagen, laver meget for private kunder og har ellers lidt flyttelejligheder og erhverv. Malerarbej­det er ofte i nye, arkitekttegnede huse, hvor alt skal stå snorlige, fordi der er masser af lysindfald.

- Vi bruger aldrig penge på markeds­føring. Al reklame går fra mund til mund, som jo er den bedste reklame for os. Det gør mig stolt at sende svende ud, der gør det så godt, at kundernes nabo spørger om vi også vil male hos dem, siger Allan An­dersen, der ofte får tilfredse kunder i røret, der roser arbejdet.

Den ros sørger han altid for at kommu­nikere videre til de ansatte, så de også bliver stolte af deres egen indsats.

Siger aldrig nej til et kursus
Kurser i tapetsering, spartelproduk­ter, Graco sprøjtespartelmaskiner, Fes­tools støvsugere, Flüggers nye produkter, synsgennemgang af malerarbejde med konsulent fra Danske Malermestre, filtopsætning, aquafilt og brugen af forskel­lige værktøjer til forskellige strukturer og overflader.

- Sidste år tog vi to dage ud af kalen­deren og fik Tapeteksperten.dk, som vi selv ejer, og en fra teknisk skole ud for at lære os noget om tapetopgaver. Vi har også haft Graco ude at vise, hvordan man skiller en sprøjtespartelmaskine korrekt. Det er vigtigt, at vi lærer de samme ting, så ud­førelsen af maleropgaverne ender med det samme resultat, siger Allan Andersen, der aldrig siger nej, hvis de ansatte selv finder et kursus, de vil på.

Kontorchef og faglig teknisk konsulent i Danske Malermestre Allan Brohus har også været på besøg for at fortælle og vise, hvordan man syner malerarbejde.

- Nu ved vi alle, at man faktisk godt må se en filtsamling. Han gennemgik vores filtopsætning og maling, fortæller Allan Andersen.

Ansvar for malerfaget
Allan Andersen er ikke tvivl om, at han som malermester er ansvarlig for at føre malerfaget videre. Derfor er hans holdning også, at når han tager en lærling i lære, så er det hans ansvar at gøre faget så spæn­dende, at vedkommende bliver i faget. Der er nu to lærlinge i virksomheden og en mere på vej.

- Svende og lærlinge hjælpes altid ad med opgaverne her. Både de sjove og de trælse. Her er lærlingene med i alle pro­cesser, siger han.

 Billedtekst: Malermester og medejer Allan Andersen fra Jørn Andersen & Sønner i Silkeborg styrer malerafdelingen på 16 mand og hiver dage ud af kalenderen for at efteruddanne de ansatte.

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.078