Uddannelsescenter Holstebro er i top og Aarhus Tech i bund, når virksomhederne bliver bedt om at vurdere, hvor godt samarbejdet er med de skoler, der uddanner bygningsmalere. Og netop når det gælder uddannelsen til bygningsmaler, er der meget stor for­skel på tilfredsheden med de enkelte skoler. Det viser en analyse, som SMVdanmark har udarbejdet. Baggrunden er data fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvor ministeriet har svar fra 8.000 virksomheder på, hvordan de vurderer deres samarbejde med skolerne.

På en skala fra 1 til 10 scorer Uddannelsescenter Holstebro 8,6 og Aarhus Tech 5,8, når man spørger virksomhederne, der har malerlærlinge, om deres tilfredshed. Og selv om andre uddannel­ser også oplever stor afstand mellem top og bund, er den meget tydelig for malerne. Generelt har mange virksomheder et godt samarbejde med erhvervsskolerne, men for eksempel samarbej­det med skolerne om, at lærlingene lærer det, virksomhederne har brug for, vurderes lavt. Og det er de mindste virksomheder, der giver erhvervsskolerne den dårligste vurdering.

I SMVdanmark ser Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig, det som et væsentligt problem.

- Vi har brug for mange flere faglærte, men hvis samarbejdet med skolen bliver for utilfredsstillende og besværligt, så risikerer vi, at nogle virksomheder siger nej tak til at uddanne lærlinge. Og man skal altså se på erhvervsskolerne som nogen, der leverer en vare, og hvor virksomheden er kunden. Så det er helt på sin plads at forlange, at skolen gør sig umage og retter ind, hvis der er noget, der halter, siger han.

Drop dårlige skoler
Virksomhederne skal ifølge Kasper Munk Rasmussen i sidste ende være klar til at ”stemme med fødderne”, hvis de gentagne gange oplever, at kvalitet og samarbejde ikke er, som det skal være.

- Det kan være nødvendigt at afbryde samarbejdet med skoler, der gentagne gange ikke kan levere den ønskede kvalitet. Vi har set flere eksempler på, at skolerne først er begyndt at tage virksomhedernes bekymringer alvorligt, når de begynder at flytte deres lærlinge fra skolen. Så det virker.

-Samtidig kan man benytte sig af, at der mange steder er gode muligheder for, at lærlinge kan bo på skolehjem, hvis de uddanner sig længere væk hjemmefra. På skolehjemmene vil der ofte være både sociale aktiviteter og mulighed for faglig fordybelse, mener Kasper Munk Rasmussen, der dog opfordrer til først at tage dialo­gen med den lokale skole og at de skoler, der vurderes lavt, lærer af de bedste. Han peger på, at der kan være mange ting, der gør, at en erhvervsskole vurderes som tilfredsstillende.

- Det handler jo i høj grad om kommunikation mellem skoler og virksomheder om lærlingenes faglige udvikling. Men det kan også handle om en frustration over, at skolerne ikke har tidssvarende udstyr og metoder, så de er lysår bagefter det, der foregår ude i virksomhederne.

- Det er klart, at det også er et ressourcespørgsmål, og derfor har vi i SMVdanmark et brændende ønske om, at politikerne løfter den faste bevilling til erhvervsuddannelserne med et anseeligt beløb.

-Det handler om at sætte handling bag alle de flotte ord om, at vi skal gøre noget ved manglen på dygtige faglærte, fortæller Kasper Munk Rasmussen, der har oplevet, at virksomhederne selv har måtte træde til med udstyr og materialer, når skolerne ikke har kunne levere det nødvendige.hanstedMod en bæredygtig fremtid 100% genbrug af papemballage – eller som fyld i forsendelser. 100

Vurdering af skolerne på en skala fra 1 til 10

• Uddannelsescenter Holstebro 8,6
• Svendborg Erhvervsskole & -Gymnasier 8,4
• EUC Nord 7,5
• U/NORD 7,2
• EUC Syd 7,1
• Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 7
• Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers 6,9
• EUC Sjælland 6,8
• TEC, Technical Education Copenhagen 6,4
• AARHUS TECH 5,8

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus. For yderligere datadokumentation se, www.uddannelsesstatistik.dk.

Billedtekst: Erhvervsskoler, der har fået mindre end 10 besvarelser i undersøgelsen, er frasorteret. Foto Brian Rasmussen.