23948sdkhjf

Støjreducerende overdækning af motorvej med grøn gevinst

| Medlemsnyhed | Indrykket af Atkins Danmark A/S

Motorveje støjer – og vedvarende støj skader vores sundhed.

Motorveje støjer – og vedvarende støj skader vores sundhed. For Høje-Taastrup og Hvidovre Kommune har Atkins i samarbejde med KI Rådgivende Ingeniører og Lützen Arkitekter gennemført et konceptstudie af effekt, økonomi og finansiering af en fuld afskærmende konstruktion med solceller over Holbæk- og Amagermotorvejen.

I Danmark er antallet af boliger med støjbelastninger fra vejtrafik over grænseværdien på 58 dB i gennemsnit opgjort til 723.000 boliger.

Det svarer til 1,36 millioner borgere på landsplan.

Mange steder er der opstillet 4-5 meter høje støjskærme, men skærmene reducerer kun støjniveauet for de stærkt belastede boliger helt tæt på motorvejen, mens boliger i op mod en kilometers afstand fortsat har et støjniveau over støjgrænseværdien på 58 dB.

Et studie publiceret i 2021 udført på 2 mio. danskere i perioden fra 2004 til 2017 viser, at der er en sammenhæng mellem vejtrafikstøj over 55 dB og en række sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, brystkræft, blodpropper og demens og vejtrafikstøj.

 I en rapport fra 2018 har WHO ligeledes påpeget, at de sundhedsmæssige konsekvenser af at leve i støj er endnu værre end tidligere antaget.

WHO anbefaler, at støjgrænsen skal nedsættes yderligere fra 58 dB til 53 dB af netop sundhedsmæssige årsager.

Gennem Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune er der opstillet 4 m høje støjskærme langs Holbækmotorvejen – alligevel er flere end 1.500 adresser udsat for trafikstøj fra motorvejen over grænseværdien på 58 dB. Tilsvarende er der 4.500 adresser i Hvidovre ud for Amagermotorvejen.

Kommunerne har derfor ønsket at undersøge effekten af en fuld afskærmende konstruktion med solceller på taget over motorvejen, hvilket Atkins har hjulpet med.

Lavere støjniveau med grøn gevinst

Undersøgelsen havde følgende hovedformål:

  • Teknisk og arkitektonisk redegørelse for mulige overdækninger
  • Beskrivelse af den tekniske konstruktion og groft anslåede anlægsomkostninger
  • Den forventede reduktion af støjniveau
  • Beskrivelse af de afledte positive effekter og konsekvenser for det omgivende bymiljø
  • Undersøgelse af den formelle proces for etablering og godkendelse af overdækning i samarbejde med
  • Høje-Taastrup og relevante myndigheder og interessenter
  • Overslagsmæssige beregninger af eventuelt solenergianlæg – etablering, drift, rentabilitet
  • Undersøgelsen viser, at en overdækning på 2,1 km gennem Hedehusene og Fløng kan reducere antallet af
  • støjplagede boliger fra 1862 til 355 – altså en reduktion på ca. 1500 boliger.

Solcellerne på taget af overdækningen vil kunne generere 11 MW grøn energi, hvilket svarer til 1.375 husstandes årlige energiforbrug.

Om undersøgelsens konklusioner siger projektchef i Atkins Rune Rasmussen:

– Undersøgelsens resultater taler sit eget klare sprog: Vi bør arbejde med lavere grænseværdier for støj og mere effektive tiltag.

Den afskærmning og øvrige tiltag, vi typisk har ved motorvejene i dag, giver ikke en tilstrækkelig reduktion af støjen.

Heldigvis kan der gøre noget ved problemet, og undersøgelsen viser, at det endda er muligt at udnytte en afskærmende konstruktion til at indsamle grøn energi.

Beregninger af overdækningens effekt i forhold til dagens afskærmning i 4 og 5 meters højde gennem Hedehusene ses her:

Hvis du vil mere om undersøgelsen, er du velkommen til at tage kontakt til Rune Rasmussen på rune.rasmussen@atkinsglobal.com.

Læs også om overdækning af Amagermotorvejen i denne rapport: Overdækning af Amagermotorvejen i Hvidovre Kommune


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Atkins Danmark A/S

Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Danmark
Atkins Danmark A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.11