23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Holbølls direktør tilbringer ti dage i tavshed

Ti dage i tavshed.  Kun med én selv som selskab og komplet afkoblet fra omverdenen. For nogle lyder det pinagtigt, men for Martin Juhl har tavshed været guld. Han er netop kommet tilbage fra et 10-dags silent retreat ophold i Sverige. Målet? At blive bedre til at tage beslutninger med objektiv refleksion og meditation. Gevinsten? At komme tilbage fornyet, fokuseret og i balance. 

Det kommer ikke bag på nogen, at der hviler meget ansvar på direktørens skuldre. Når alt kommer til alt, kan enhver ledelsesbeslutning have en effekt på hele organisationen og ofte påvirke medarbejdernes arbejdsliv. Så hvordan sørger man for at tage de helt rigtige beslutninger? 

Martin Juhl, som er direktør for forretningsudvikling hos anlægsentreprenøren Holbøll, siger: ”Alle ledere har deres egne måder at tage beslutninger på. Jeg tror dog, at selv erfarne ledere kan falde i en fælde og følge deres umiddelbare instinkt uden pause, refleksion eller omtanke, når der skal tages beslutninger - man agerer i stedet forkert på grund af stemningen og personerne i rummet. Og det er jo helt naturligt. Vi er mennesker, der bliver styret af følelser. Vi er bare ikke bevidste om det."

Ifølge Martin bliver vi bedre rustet til at tage beslutninger og reagere på en passende måde, når vi er mere bevidste om vores tanker. På den måde kan vi tage beslutninger uden at dømme, samt være fri fra fordomme.

Han mener, at grundlæggende skal vi lære at lytte mere til os selv og give os selv tid til at finde et pusterum, hvor tanker og følelser kan komme på plads, før vi tager en beslutning. For Martin har meditation været den rigtige vej til fordybelse og fokus, så efter ti dage i tavshed med meditation fra morgen til aften , har det virkelig givet pote. 

Start med dig selv 
Der er en primær årsag til at vælge et silent retreat ophold. Nemlig at være i selskab med sig selv i længere tid, uden forstyrrende elementer. Det selskab kan udvikle sig på mange måder og det er skræmmende for mange. For Martin var det en blanding af at finde sin indre drivkræft, lære at meditere og fuldstændig nulstille. 

Han siger: ”Vi prøver jo alle sammen på at være den bedste version af os selv. Men som leder er det mit ansvar at hjælpe mine medarbejdere med at skabe nogle gode rammer, så de netop kan blive det. Så det er klart, at jeg skal have styr på mig selv og være i balance før jeg for alvor kan gøre en forskel. Og i min optik betyder det meget at stræbe efter at løfte hver enkelt medarbejder og træffe opmærksomme beslutninger, der understøtter hele medarbejderens liv - uden dømmekraft eller en personlig dagsorden, der kun tjener lederen eller virksomheden. Jeg synes, vi skylder vores medarbejdere at vise ægte omhu og værdsætte det unikke, der gør vores organisation til noget særligt.” 

Et pusterum i en travl hverdag 
Stilhed, og i særdeleshed meditation, lader dig falde til ro og hjælper med at fokusere din opmærksomhed på dig selv og så giver det en tiltrængt pause fra dagligdagens stimuli og indtryk. Noget som alle kan have godt af. Blandt kolleger i anlægsbranchen er meditation dog ikke det, der bliver vægtet højst. 

“Det er ikke ofte, at man får muligheden for at tage ti dage ud af kalenderen for virkelig at fordybe sig i én selv og finde total ro. Omvendt er det nok de færreste, som ville prioritere det. Det synes, jeg er ærgerligt, da de fleste vil have godt af det. Vi har alle en travl hverdag og er alle vegne undtagen i nuet, og det påvirker vores beslutninger."

""Lev i nuet"lyder som en cliché, men det er nok mere aktuelt end nogensinde. Det er vigtigt, at vi er mentalt til stede og det hjælper meditation mig med at være. Jeg kommer i bedre kontakt med mig selv og opdager, hvad jeg oprigtigt har behov for, og om jeg skal tage den ene eller den anden beslutning. Man behøver selvfølgelig ikke ty til ti dages meditation i tavshed, men giv dig selv en timeout eller en pause, hvor du giver fuldstændig slip for en stund og nyder dit eget selskab. Det belønner sig at tage sig selv seriøst.” 

Holbøll A/S
Lov Enghavevej 26
4700 Næstved
Næstved Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18296675
P nummer: 1001474497

Kontaktperson

ADJ
Andreas Dahl Jensen
Kommunikationsmedarbejder
+45 21656563 adj@holboell.dk

Send til en kollega

0.046