23948sdkhjf
Del siden
Annonce

J.A.K. Workwear donerer 1000 termojakker til Ukraine

I Danmark skrues der ned til 19 grader i det offentlige. Det er værre i Ukraines krigsruiner. Her venter de den værste vinter i mands minde, og derfor har vi sat os for at hjælpe med en donation på omkring 400.000 kroner i form af termojakker.

Vinteren i Ukraine er barsk.  I lange perioder med temperaturer ned til minus 20 grader, og uden opvarmning kan vinteren blive decideret livsfarlig. Derfor har J.A.K. Workwear besluttet sig for at gøre noget særligt for de mange ukrainere, der som følge af Ruslands vedvarende bombardementer af landets infrastruktur mangler strøm til lys og varme. J.A.K. Workwear A/S på Energivej i det østlige Esbjerg, der producerer og forhandler arbejdsbeklædning, donerer således ikke færre end 1000 termojakker til de frysende ukrainere.

De 1000 termojakker er en del af J.A.K.’s almindelig sortiment denne vinter, og prisen per jakke er i udsalg 400 kroner. Dermed donerer virksomheden jakker til en samlet værdi på omkring 400.000 kroner.

- Det selvfølgelig en ekstremt ubehagelig situation de stakkels mennesker i Ukraine står i uden lys, strøm og varme. Vi vil hellere end gerne støtte op om initiativer, der kan være med til at hjælpe i det omfang, vi kan, siger Michael Withen, der er direktør og medejer af J.A.K. Workwear A/S.

 

J. A. K. Workwear A/S
Energivej 11
6700 Esbjerg
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19267687
P nummer: 1003803288

Kontaktperson

SBL
Sofie Borch Lauridsen
SBLA@JAK.AS

Send til en kollega

0.062