På konferencen Build for Health & Creativity den 18. & 19. april kan du høre indlæg fra dygtige og kompetente eksperter, om hvad det vil sige at bygge og udvikle sunde byer. På konferencen kan du netværke med og møde andre der arbejder med begreber som ensomhed, ’active living’, ’community building’, ’placemaking’, mangfoldighed og repræsentation inden for byudviklingen, og du får mulighed for at debattere og erfaringsudveksle med de mest kompetente kollegaer i branchen.
Det er afgørende vi gentænker, hvad vores byer kan tilbyde os
I fremtiden vil flere og flere mennesker bo i byerne. Samtidig udvikler samfundet sig i en retning, hvor flere folk lever isolerede liv med stor ensomhed, hvor flere på forskellig vis lever usunde liv, og hvor det at føle sig hjemme, tilpas og tryg i vores byer og byrum ikke er en følelse, der er alle forundt.
Med den udvikling vi ser ind i, er det afgørende, at vi gentænker, hvad vores byer kan tilbyde os; både det enkelte menneske, men også hvad byerne kan give os som samfund i form af kultur, fællesskab, identitetsfølelse og sundhed. Ved at kigge på befolkningens mentale, sociale og fysiske behov får du sat fokus på, hvad det vil sige at skabe
sunde byer, der er rustet til fremtidens udfordringer med øget urbanisering og krav om mere bæredygtig adfærd.
Du kan blandt andet høre følgende talere:
- Helle Juul, founding partner, Juul Frost Arkitekter
- Kristian Riis, co-founder, Volcano Group og Home.Earth
- Jan Yoshiyuki Tanaka, co-founder & partner, JAJA Architects
- Liselott Stenfeldt, director & head of R&D, Gehl
- Johannes M. Pedersen, founding partner og arkitekt, NORD Architects
- Katrine Winther, projektchef, KAB
- Yalda Pilehchian, senior urban designer, Henning Larsen
- Andreas Høegh, projektchef & tidl. leder af Musicon sekretariatet, Roskilde Kommune
... og mange flere!