”Vi har valgt at udskifte vores varmekilde fra gas til jordvarme hvor de eksplosive gaspriser i første omgang var triggeren. I takt med at projektrammen blev defineret, så blev drivkraften optimeringer af MC Emballages klimaprofil,” siger Peder Eriksen, der er administrerende direktør i MC Emballage, og fortsætter:
”Ikke bare vores emballage skal have markedets skarpeste klimaprofil - det skal også gælde vores logistikcenter og administration.”
Valget faldt på en jordvarmepumpe, der om vinteren kan opvarme de 16.000 kvadratmeter store bygninger og omvendt reducere temperaturen indenfor om sommeren. Jordvarmeanlægget kan samtidig også reducere virksomhedens varmeregning markant - med op mod en halvering.
”Vi glæder os til at, hele projektet er implementeret, da det samlede projekt også indeholder solpaneler. Det betyder, at vi kommer til at producere 200.000 KWh, hvilket modsvare to tredjedele af MC Emballages elforbrug,” siger Peder Eriksen.
Først blev det gamle gasfyr, der har varmet bygningerne siden 2007, taget ned af Søby VVS. Herefter kunne de placere og installere det nye hvide og gule varmeanlæg fra IDM. Samtidig arbejdede gravemaskinen på at gøre plads til mange hundrede meter jordslanger på græsarealerne ved siden af virksomheden. I alt er 5,3 km slanger blevet gravet ned.
Hvis du vil høre mere om effektive og pengebesparende varmeanlæg til din virksomhed eller din bolig, er du mere end velkommen til at tage fat i os.
Læs mere om klimavenlig jordvarmepumpe til det helt store energibehov