23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HP Byg får ny profil.

HP Byg A/S, der er en af Nordjyllands største entreprenørvirksomheder, har valgt PR- og reklamebureauet Conexia+PR som fremtidig samarbejdspartner.

HP Byg har været gennem en række omstruktureringer, og det skal signaleres udadtil gennem bl.a. nyt logo og ny designprofil. Bureauet Conexia+PR er valgt pga. erfaring med byggebranchen.

Byggebranchen oplever stadig mildere vinde, og den nordjyske storentreprenør HP Byg A/S har fremgang. Virksomheden har det seneste halve år vundet et stort antal private og offentlige udbud og forventer i 2013 at runde 250 millioner kroner i omsætning. Det har også ført til en række nyansættelser, og i dag beskæftiger virksomheden med adm. direktør Henrik Petersen i spidsen mere end 125 mand.

HP Bygs vej ud af den økonomiske afmatning har medført et ønske om en frisk start profilmæssigt, og det førte i forsommeren til indgåelsen af en aftale med PR- og reklamebureauet Conexia+PR:

- HP Byg har været igennem en række omstruktureringer og er i dag en helt anden virksomhed end for to år siden. Vi har startet indefra med organisationen, så vi i dag har en topmotiveret og meget kompetent organisation, der kan møde fremtidens udfordringer og vækst, forklarer Henrik Petersen og fortsætter: - Som det sidste vil vi også gerne udadtil signalere, at HP Byg har gennemgået en forvandlingsproces, og at vi i dag har et langt større og stærkere HP Byg. Til den opgave har vi valgt at samarbejde med Conexia+PR, fordi bureauet har en indgående kendskab til branchen, har vist os handlekraft og naturligvis også på grund af den korte fysiske afstand.

De første opgaver har været design af nyt logo og profil, udarbejdelse af ny hjemmeside samt diverse profilmateriale. Derudover har Conexia+PR udarbejdet en række artikler om HP Bygs mange referenceprojekter – lige fra Utzon Center til NOVI6:

- HP Byg er en meget spændende virksomhed, og vi er naturligvis glade for at være blevet valgt af Henrik Petersen og hans folk. Vi har en god track record inden for byggebranchen og byggematerialeindustrien, og det er klart, at vores branchekendskab også kommer os til gode i denne sammenhæng, pointerer direktør og partner Henrik Ørbæk fra Conexia+PR.

Conexia+PR skal også i 2014 løse en række strategiske og operationelle profileringsopgaver for HP Byg.

HP Byg A/S
Ollerupvej 8
9220 Aalborg Øst
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13674671

Send til en kollega

0.094