23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CERESIT er tilbage i Danmark

Ceresit kan stolt præsentere MOLAND BYGGEVARER A/S, Skive som ny distributionspartner.

CEBYG Danmark blev stiftet i 1966 og skiftede senere navn til Ceresit Danmark. I 1998 blev Ceresit en del af den verdensomspændende
Henkel-koncern og i 2009 blev det besluttet, at man ikke længere ville have Ceresit kontor og lager i Danmark, men man fortsatte med at levere de stadig velkendte Ceresit-produkter i Danmark, fra den tyske fabrik i Unna.

Ceresit leverer og tilbyder et stort udbud af bygningsmaterialer i høj kvalitet til byggebranchen og med mere end 20 produktionssites over hele verden, er Ceresit et velkendt og foretrukken brand.

Tilbage til Danmark betyder...
”Vi vil servicere markedet på en mere professionel måde end vi har gjort de sidste par år. Med vores nye distributionspartner, Moland Byggevarer A/S, vil vi igen have kontor, lager, dag til dag levering, sælgere, teknisk support og vi vil kunne revitalisere kontakten til arkitekterne samt yde daglig support til vores kunder. Med Moland Byggevarer A/S har vi en professionel partner, som allerede i dag leverer byggematerialer, er kendt på markedet, og ikke mindst har et højt engageret og motiveret team af medarbejdere med et godt lokalkendskab. Vores partnerskab starter d. 1 juni 2014” Siger Harald Jelinek, Marketing Manager Eksport/OEM, Henkel AG & Co. KGaA Bautechnik Deutschland.

Ceresit har sin grundlæggelse i den store succes med et produkt, som allerede i begyndelsen af det forrige århundrede gjorde beton og cementmørtel uigennemtrængeligt for vand. I dag består produktprogrammet af 4 hovedområder:

• Fliselægningssystemer
• Gulvsaneringsprodukter
• Specialmørtel, betonspartel og betonreparation
• Vandtætningsprodukter

”Ceresits produktprogram passer perfekt til os og vores fokus i markedet. Ceresit bliver pr. 1. juni 2014 en del af vores logistiksystem, hvor varer som er bestilt inden kl. 15.00 den ene dag, leveres til byggemarkedet, trælasten eller på byggepladsen den næste dag. Hos Moland glæder vi os til, at være den valgte partner, der skal få Ceresit tilbage på markedet og især glæder det os, at markedet igen kan blive serviceret fra et dansk lager med kvalitetsprodukter der gør en forskel” siger adm. direktør Benny Møller, Moland Byggevarer A/S.

Moland A/S
Strandvejen 16
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12485484
P nummer: 1000393694

Kontaktperson

LMA
Louise Mølgaard Agerskov
Marketingassistent
+45 96145019 marketing@moland.dk

Send til en kollega

0.047