23948sdkhjf

Welcon vælger KT Erhvervsbyg A/S

| Medlemsnyhed | Indrykket af KT Erhvervsbyg A/S

Welcon A/S bygger ny produktionshal til overfladebehandling af offshore vindmølletårne. KT erhvervsbyg A/S er valgt som totalentreprenør.

Welcon A/S hyrer KT Erhvervsbyg A/S til at stå for opførslen af et nyt overfladebehandlingsanlæg i Give til Welcons offshore projekter. KT Erhvervsbyg A/S er totalentreprenør på byggeriet på i alt 5340 m2, vaskehal på 540 m2 samt udvidelse af pladsen og har landet en ordre på et tocifret millionbeløb. Welcons samlede investering forventes at løbe op i et trecifret millionbeløb, inden byggeriet står færdigt.
”Welcon er en stor spiller og vi glæder os til at levere et byggeri i storformat og endda på rekordtid”, siger Kurt Therkildsen, partner i KT Erhvervsbyg A/S. Byggeriet skulle have stået færdigt i marts 2015 men er blevet fremrykket til levering i januar 2015. KT Erhvervsbyg A/S har dermed travlt men har også mange års erfaring og et stort know-how med erhvervs- og industribyggeri at trække på. De har som entreprenør været med igennem hele processen, som startede op 2 år tilbage og har slået de første streger på tegningerne, der nu realiseres i byggeriet, som er i fuld gang. ”Det har stor betydning for os som entreprenør, at vi har været med til at udvikle projektet helt fra start af og dermed været Welcons medspiller gennem hele byggeprocessen. Det gør, at vi kan agere hurtigt og fleksibelt og levere kvalitet trods en udfordrende byggehastighed”, fortæller Kurt Therkildsen, partner i KT Erhvervsbyg A/S.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
KT Erhvervsbyg A/S

Ryttervangen 18
7323 Give
Danmark
KT Erhvervsbyg A/S

Send til en kollega

0.152