23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Altiflex interimsaflukning af byggeri er nomineret til den fornemme CSR pris

CSR pris i kategorien ”Miljø og Klima” ved CSR Awards 2014

Den 30. oktober uddeles årets CSR Environment Prize ved CSR Awards i Holstebro. I år går prisen til den mest effektfulde miljøløsning. Det kan eksempelvis være en innovativ løsning, en ressourceeffektiv løsning, eller en løsning, der handler om optimering af produktionsprocesser eller en grøn forretningsmodel, der understøtter bæredygtig produktion og forbrug.

Altiflex er nomineret på baggrund af vores innovative interimsaflukning af byggeriet i byggeprocessen. Denne løsning giver byggebranchen mulighed for at reducere ressourceforbruget i byggeprocessen, fokusere på miljøforbedringer og øge produktiviteten i vinterbyggeriet.

Altiflex har udviklet fleksible moduler til afskærmning af byggepladsen i vinterhalvåret. Traditionelt har man afskærmet ved hjælp af trærammer og plast folie. Altiflex løsningen giver oftest en bedre totaløkonomi for bygherre og entreprenør, da man ud over energibesparelse, hurtigere udtørring og bedre arbejdsmiljø samtidig sparer udgiften til sikkerhedsrækværk. Altiflex er en industrialiseret tilgang til at udføre interimsaflukning, med færre processer, enklere styring, reduceret risiko og bedre totaløkonomi.

I tillæg opnås miljømæssige fordele på to fronter. CO2 udledning fra opvarmning af byggepladsen reduceres betydeligt og mængden af affald som skal bortskaffes fra byggepladsen reduceres, da traditionel aflukning med træ og plast ikke genbruges i nævneværdig grad, mens Altiflex modulerne, som består af en alu-ramme med en polycarbonatrude genbruges fuldt ud i modulets levetid, som er estimeret til omkring 20 år. 

En fejring af de bedste
CSR Fondens direktør, Maria Bøge, glæder sig over offentliggørelsen af de nominerede til CSR Environment Prize:

”Jeg glæder mig meget på deres vegne. De er alle nogle gode eksempler på CSR-arbejdet i Danmark. Nomineringen til CSR Environment Prize er i sig selv en rigtig flot anerkendelse, og så bliver det spændende at se, hvem der ender med at løbe med sejren, når det bliver afgjort i Holstebro den 30. oktober."

Miljøministeriet samarbejder med CSR-Fonden om konferencen og det storslåede prisuddelingsshow, der i år finder sted den 30.-31. oktober 2014 i Holstebro. Awardshowet er en fejring af alle de virksomheder i Danmark, der kombinerer samfundsansvar med forretning. Læs mere her.

Altiflex Danmark ApS
Nordholmen 10-12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27620434
P nummer: 1010424719

Send til en kollega

0.094