23948sdkhjf
Del siden
Annonce

VAM A/S udvider med 7 nye JCB maskiner

VAM A/S er en stor spiller i det øst- og kronjyske område og har nu indkøbt yderligere syv nye maskiner fra JCB. Heraf er VAM de første i landet til at tilføje den nye 417 HT 10-tons læssemaskine til deres maskinpark

VAM A/S er en af de større spillere på markedet for lokale og regionale entreprenørvirksomheder. 129 medarbejdere servicerer med udgangspunkt i hovedkontoret i Vester Alling ved Auning på Djursland både private og offentlige kunder i lokalområdet, og opgaverne omfatter alle former for entreprenøropgaver, anlægsarbejder og vedligeholdelse.
Bestillingen omhandler i alt syv nye maskiner fra JCB. Det drejer sig om en 417 HT 10 tons læssemaskine, to 86C-1 8 tons gravemaskiner, to Fastrac 3200-65 traktorer og to 8045 ZTS minigravemaskiner. Særligt modellen 417 HT skiller sig ud, da det er den første af sin slags, der er solgt i Danmark. Ligeledes er VAM A/S foregangsmænd for 86C-1 8. tons modellen, da de er en af de første virksomheder i landet til at tage den i brug.
”Vi havde ingen betænkeligheder i at anskaffe os den nye model, da vi har været meget tilfredse med dens forgænger. Det er en fantastisk dejlig maskine at bruge, da den er meget komfortabel. Kabinen er overskuelig og nem at betjene og den nye models specifikationer er jo kun blevet forbedrede,” lyder det rosende fra materielchef Tonni Rehmeier fra VAM A/S.
Det er i det hele taget et fællestræk for JCB-maskinerne at være nyskabende: 417 HT modellen har for eksempel fået en ekstra lang læssearm, hvilket giver den en højere løftehøjde. Fastrac 3200-65 har en unik affjedring, der letter arbejdsoplevelsen for chaufføren og traktorerne er udstyret med banebrydende trykluftsbremser, som er eksklusive for maskiner fra JCB. ”Trykluftsbremserne er meget bedre og mere pålidelige end traditionelle oliebaserede bremser,” fortæller Poul C. Pedersen fra Nicolaisen & Larsen.
Et funktionelt samarbejde
VAM A/S har tidligere fået leveret maskiner fra Nicolaisen & Larsen, hvilket de har været meget tilfredse med. Det var derfor ikke svært at vælge, da maskinparken skulle udvides endnu en gang. ”Vi har gode erfaringer med de maskiner vi har fra JCB. Og så er Nicolaisen & Larsen gode til at lytte til os og til at komme med de rigtige serviceløsninger til de udfordringer vi har”, fortæller Tonni Rehmeier.
De nye maskiner kommer til at indgå i firmaets omfattende entreprenørarbejde, som blandt andet omfatter kloakering og udgravninger i tætbebyggede områder. Her kommer JCB gravemaskinerne til deres ret, da de med deres lille størrelse og store mobilitet er velegnede til snævre områder. ”Gravemaskinerne er bygget med powertilt, som tillader skovlen at kunne tilte 180°. Det giver dem en lang række anvendelsesmuligheder,” slutter Poul C. Pedersen og understreger, at han er glad for det fortsatte samarbejde med VAM A/S.

Foto: Seks af de syv nye JCB maskiner står parat til at indgå i arbejdsstyrken hos VAM A/S
Yderligere information: Kontakt Nicolaisen & Larsen A/S, tlf. 70 10 12 14

Reesink Construction
Holmegade 58
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45150615
P nummer: 1003083705

Send til en kollega

0.062