23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Idealcombi vinder vinduesleverance på stor renoveringsopgave i København

Idealcombi har vundet leverance af vinduer til 285 lejligheder i ejendomskomplekset SAGA G beliggende på Islandsbrygge.

Ejendommen er opført i 1908 og ejet af Lærestandens Brandforsikring. Igennem en årrække har ønsket om en gennemgribende renovering været på tale, og nu er ønsket blevet en realitet.

Ejendommens administrator Dan Ejendomme tog i sommer fat på at sikre en omfattende licitation udbudt. Udover nye tage, skulle der også indgå et nyt energirigtigt vindue, som modsvarede Center for Bydesigns ønske om at tilgodese den oprindelige arkitektur og det originale vindues design. Vinduet skulle derudover være enkelt i sin funktion og vedligeholdelses-let for ejendommens beboere.

Valget faldt på Idealcombi’s produktserie NATION i kombineret træ|aluminium, som i design matcher de traditionelle vinduer med udtryk af den originale kitfals kendt fra den ældre boligmasse.

”Det har været en rigtig spændende opgave at bidrage til”, siger Claus Winther, direktør Salg og marketing i Idealcombi. Der er fokus på vinduer i dag, og der bliver stillet store krav til produkterne - ikke blot på match af udseende og design til den enkelte ejendom, men også på energiområdet skal vi være blandt de allerbedste.”

Området på Islandsbrygge er rigtig godt på vej i en forvandlingsproces og kendt for at huse både det supermoderne byggeri side om side med det gamle Københavns hyggelige og flotte facader. Her medvirker Idealcombi på mange nye spændende arkitektegnede projekter og bidrager samtidig til bevaring af de smukke ejendomme opført i perioden omkring århundredeskiftet.

”Det synes vi er rigtigt udfordrende som vinduesproducent, og det gør at "håndværket" vinduer aldrig bliver kedeligt. Vores produktpalette er bred nok til at kunne tilbyde energirigtige løsninger til begge ender af skalaen, også når vi taler bevaringsværdige byggerier”, fortsætter Claus Winther.

Opgaven til ejendomskomplekset SAGA G bestod i – gennem udarbejdelsen af små detaljer og spidsfindigheder - at matche det originale vindues design både udvendigt og indvendigt i en kombineret træ|alu-løsning. Opgaven bestod ligeledes i at løse arkitektens og Center for Bydesings ønsker og samtidig fastholde kravet fra bygherren om en konkurrencedygtig pris.

I sidste uge blev de fælles anstrengelser en realitet, hvor ordren blevet underskrevet, og Idealcombi kan nu glæde sig over, at skulle fremstille de ca. 1300 stk. vinduer til Islandsbrygge på fabrikken i Hurup Thy.

Idealcombi A/S
Nørre Allé 51
7760 Hurup
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25829328
P nummer: 1001588780

Send til en kollega

0.047