23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Elsparefonden, Gulvbranchen og Bygningsreglementet anbefaler selvudtørrende beton

Bygningsreglementet stiller krav om fugtsikring af nybyggeri. Gulvbranchen anbefaler anvendelse af selvudtørrende beton til undergulve for fugtfølsomme belægninger. Og Elsparefonden anbefaler selvudtørrende beton for at energioptimere byggeprocessen.

For at imødegå kravene i Bygningsreglementet om fugtsikring, introducerer Unicon 4 forskellige kvaliteter af selvudtørrende beton: to med et max. vand/cement-forhold (v/c) på 0,40, dvs. netop selvudtørrende, og to med et max. v/c-forhold på 0,35, dvs. hurtig selvudtørrende. De kan leveres med konsistens som hhv. traditionel sætmålsbeton eller med konsistens som Lava beton®.

Selvudtørrende beton har en lang række fordele, herunder bl.a.:
- Kortere byggeperiode / mindre pres på tidsplanen
- Effektivt redskab til forebyggelse af fugtskader
- Mindre risiko for problemer med skimmelsvamp
- Sparet energi til udtørring
- Ingen omkostninger til leje af affugtere m.v.

Elsparefonden har i samarbejde med NCC udgivet folderen Gør byggepladsen energirigtig, hvor de anbefaler brugen af selvudtørrende beton, for at reducere byggetiden og udgifterne til forceret udtørring.

Gulvbranchen har udgivet folderen Selvkompakterende eller selvudtørrende beton, hvor de ligeledes anbefaler selvudtørrende beton, for at reducere problemer med fugtfølsomme gulvbelægninger og risikoen for skimmelsvamp.

Læs mere på www.unicon.dk.

Unicon A/S
Islands Brygge 43
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16064939
P nummer: 1003007522

Send til en kollega

0.047