23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gratis Energiseminarer er en stor succes

Henrik Brinch, Afdelingsleder i Idealhuset Aarhus og en af Danmarks førende energieksperter indenfor vinduer og døre, har de sidste tre dage afholdt gratis energiseminarer for Idealcombi’s kunder og samarbejdspartnere.

Energiseminarerne på Sjælland er en opfølgning på flere seminarer afholdt i Aarhus og Midtjylland, og konceptet er godt på vej til at slå sig rigtig fast.

Entreprenørvirksomheden Georg Berg A/S er blandt de kunder, der har haft besøg på egen adresse af det omrejsende Energiseminar fra Idealcombi, og direktør Henrik Andersen har efterfølgende sendt denne respons på dagen.

”En stor tak for et rigtigt godt foredrag i går. Jeg har i dag talt med flere af vores medarbejdere, alle er utroligt glade for den nyttige information. Som nogen sagde et af de bedste fyraftensmøder vi har haft. Endnu engang tak”.
Henrik Andersen, direktør i Georg Berg Gruppen A/S

Da vi efterfølgende talte med Henrik Andersen uddybede han med at sige, at vinduesmarkedet i dag er den rene jungle, og at det er svært at finde rundt i de mange energiregulativer, især når der til tider kommer direkte modstridende ønsker og krav fra de forskellige parter i et byggeprojekt.

”Det var et utroligt struktureret og informativt seminar, som vi alle fik meget ud af, og som gør, at vi er meget bedre klædt på rent energimæssigt”, fortæller han.

Energiseminarerne er en tilbagevendende begivenhed, og datoer for kommende seminarer vil blive sendt ud med Idealcombi's nyhedsbrev. Tilmeld dig her eller ring til din salgsafdeling for at høre om mulighederne for at få besøg af Henrik Brinch.

Er du i nærheden af Svendborg den 27. november, så læs mere her

Idealcombi A/S
Nørre Allé 51
7760 Hurup
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25829328
P nummer: 1001588780

Send til en kollega

0.046