23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sanistål styrker sit fokus på e-handel.

Det bliver endnu nemmere for kunderne at handle hurtigt, når Sanistål lancerer en ny webbutik.

Under sloganet, ’Når der skal handles hurtigt’, slår Sanistål den 14. januar dørene op til en ny og stærkt forbedret webbutik.

”Den nye webbutik giver kunderne mulighed for at handle mere effektivt, fordi den er utrolig brugervenlig og opbygget efter kundernes behov,” siger administrerende direktør i Sanistål, Christian B. Lund.

E-handel har i mange år haft en meget vigtig plads i Saniståls forretning, derfor har han store forventninger til den nye webbutik:
”Mange af vores kunder har taget e-handel til sig, men den nye og optimerede webbutik vil helt sikkert få endnu flere af vores kunder til at handle elektronisk.”

Med udgangspunkt i kundernes behov har Sanistål gennem længere tid arbejdet på den ny webbutik. Den giver kunderne adgang til Saniståls store varekatalog med over 130.000 varenumre, og kunderne kan nu enkelt og nemt indrette butikken efter egne behov.

”Vi har de seneste måneder testet webbutikken blandt nogle af vores kunder, og tilbagemeldingerne er meget positive. Derfor glæder vi os til, at butikken bliver tilgængelig for alle vores kunder,” siger Christian B. Lund.

Det er blandt andet blevet nemmere for kunderne at få et samlet overblik i webbutikken, og der er nu rig mulighed for at lave egne genveje og søgefiltre, ligesom produktsøgningen generelt er blevet opgraderet og mere effektiv.

Men på www.sanistaal.com får kunderne ikke bare adgang til en webbutik. De får også adgang til en serviceportal med masser af muligheder for hjælp til alt det administrative, fortæller Saniståls direktør:
”Vi vil både gøre det let for vores kunder at handle med os – og gøre det nemt for dem at drive deres forretning. Derfor har vi integreret vores webbutik med en række gratis servicekoncepter", siger Christian B. Lund.

Fra webbutikken får kunderne derfor adgang til mange af Saniståls serviceløsninger – det gælder blandt andet et gratis time- og sagsstyringssystem, ligesom der er mulighed for elektronisk integration med en lang række af kundens dokumenter.

Ahlsell Danmark
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42997811
P nummer: 1003072200

Send til en kollega

0.046