23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Cembrit lancerer ny skrue til skjult montage.

Cembrit introducerer nu en helt ny skrue, Cembrit Universalskrue, til anvendelse ved skjult montering af facadeplader, som ikke skal forbores.

Skruen har fået en særlig overfladebehandling, der sikrer en høj korrosionsbeskyttelse, og er fremstillet med torx 20.

Cembrit, Danmarks største leverandør af byggematerialer i fibercement, lancerer nu en ny skrue i sortimentet: Cembrit Universalskrue. Skruen er designet specifikt til skjult montage af facadeplader i fibercement, som ikke skal forbores, og er fremstillet i hærdet stål. Universalskruen har fået en forbedret overfladebehandling, ZYTEC M, hvilket bevirker, at selvom skruen er gemt væk og ikke er direkte eksponeret for luft, salt og vejrforhold, er den særdeles godt korrosionsbeskyttet – på samme måde som Cembrits tagskruer.

Skruen, der måler 5,2x38 mm, er fremstillet med torx 20, som er en væsentlig forbedring i forhold til tilsvarende skruer med krydskærv. Dette giver en hurtigere og lettere montage grundet det forbedrede greb i skruen. Skruens udformning gør det desuden muligt at skrue i facadepladen meget tæt på endekanterne uden for boring, og skruen kan således med fordel anvendes til HardiePlank og HardiePanel.

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713

Send til en kollega

0.062