23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Udgifter til varme æder din rentegevinst

En stor del af de penge som boligejerne sparer på den rekordlave rente bliver ædt op af stigende afgifter på vand, el og varme. Især varmeregningen gør ondt.

De danske renter ligger på et historisk lavt niveau. Det har medført, at mange boligejere har sparet mange penge på deres boliglån. Beregninger fra Nordea Kredit viser dog, at stigende afgifter spiser meget af gevinsten op.

For en boligejer, som har et fuldt belånt hus til 1,5 millioner kroner med en variabel rente, hvor 80 procent er realkredit og 20 procent er banklån, er renteudgifterne faldet med 19.900 kroner fra 2009 til 2013.

Varmeudgifter æder din gevinst
De øvrige boligudgifter er dog steget i perioden. Særligt varmeudgiften, som er steget med 11.500 kroner fra 2009 til 2013 gør indhug i genvinsten ved de lavere renter.

Boligøkonom i Nordea, Lise Nytoft Bergman forklarer stigningen med en kold vinter og stigende grønne afgifter. Hun forventer, at både renter og de grønne afgifter kommer til at stige yderligere i fremtiden.

”Når man kigger frem i tiden, så er det en fast del af regeringens politik, at skrue på de grønne afgifter. Vi har derfor en forventning om, at besparelsen ved et energirigtigt hus kun bliver større fremadrettet set,” siger Lise Nytoft Bergman.

Ærgerligt for samfundsøkonomien
Seniorøkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt, ærgrer sig over udviklingen. Også i et større perspektiv.

”Vores indtryk er, at boligejerne fint kan klare de faste udgifter stadigvæk. Men netop nu, hvor mange har et behov for at spare op efter de store fald i boligpriserne, havde det jo været fint, hvis hele rentebesparelsen kunne gå til opsparing og ikke kun noget af den. Så ville vi komme hurtigere ud af krisen, fordi man ville blive hurtigere færdig med at spare op,” siger Niels Rønholt.

Han mener, at det er værd at overveje den boligjobordningen, hvor man kan trække udgifter til blandt andet boligforbedringer fra i skat.

Samme toner kommer fra boligøkonom i Nordea, Lise Nytoft Bergman.

”Energirenoveringer afhænger selvfølgelig af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, men der er flere typer af energirenoveringer, som bliver det man i økonomiske termer kalder for lavt hængene frugter. Altså noget, som er forholdsvist nemt, men samtidigt hurtigt giver en god effekt,” siger hun.

Eksemplet her viser, hvor nemt og hurtigt det kan gøres: Ved efterisolering af en uisoleret hulmur isoleres der med 80 mm Hulrumsfyld fra ROCKWOOL A/S. Prisen er 7900 kroner, og arealet på rummet er 80 m2. Det giver en årlig besparelse på 782 liter olie, hvilket i kroner og øre svarer til cirka 7900 kroner.

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719

Send til en kollega

0.047