23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fremtidens stålprofiler

Tømrerfirmaet CR Construction er overbevist om, at det er Knauf’s nye Click-system, der bliver anvendt som stålkonstruktion til fremtidens gipsarbejde.

Byggekranerne rejser sig over det ny Egedal Rådhus, som er ved at blive opført sammen med et nyt sundhedscenter i Stenløse. Bag tegningerne står Henning Larsen Architects. I begge bygninger skal væggene beklædes med gips fra Knauf, og det er med en helt ny type stålprofiler – Knauf Click-system.

Og der er rigtig mange rum at beklæde med stål og gips. Alene rådhuset er på 12.700 etagemeter i fem etager. 55.000 kvadratmeter gipsplader skal monteres på stålkonstruktioner fra Knauf.

Stålkonstruktionen er det skelet, hvorpå gipspladerne bliver monteret. Når skinnerne er fastgjort i loft og gulv, bliver stolperne ganske enkelt ”clicket” på plads pr. 45 cm – helt uden brug af værktøj. Normalt bliver stålstolperne fikseret eller fastgjort med skruer i både bundskinne og topskinne.

Fordel for arbejdstid og arbejdsmiljø
Det er første gang, vi arbejder med Click-systemet, og vi må bare sige, at det er godt og nemt at arbejde med. Vi sparer en masse tid,” siger Stefan Olesen, der er formand for tømrersjakket hos CR Construction i Glostrup.

Hidtil har tømrerne brugt traditionelle stålprofiler.
”Da skulle vi manuelt markere med en tusch på skinnerne i både bund og top, hvor stolperne skulle sidde; ned på knæ op på en stige. Herefter skulle vi igen ned på knæ for at fastgøre stolpen med skruer og op på en stige for at fastgøre stolpen foroven. Vores arbejdsmiljø har fået et løft,” forklarer Stefan Olesen.

Click-systemet for fremtiden
Stålprofilerne bliver leveret på fixmål fra Knauf. De nye skinner har en ståltykkelse på 0,50 mm, hvor stålet i den traditionelle skinne er på 0,46 mm.
Test fra Knauf viser, at Click-systemet reducerer montagetiden med 20-35 procent.
”Vi har ikke regnet på, hvor meget tid vi sparer med Click-systemet, men det er meget,” siger Stefan Olesen.

Bag opfindelsen af det nye Click-system står en tømrer, som grundet dårligt bentøj måtte droppe faget. I stedet læste han videre og blev civilingeniør – og opfinder.
Og den opfindelse har tømrersjakket fra CR Construction taget til sig.
”Vi er ret sikre på, at vi i fremtiden ikke kommer til at bruge andre stålløsninger,” siger Stefan Olesen.

Knauf A/S
Kløvermarksvej 6
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54050313
P nummer: 1003103433

Send til en kollega

0.047